Vaccinationen af frontpersonale fremrykkes.

Det fremgår af en mail, som Sundhedsministeriet har sendt til Folketingets sundhedsordførere.

Fremrykningen skyldes en ændring i leverancer af vaccinen AstraZeneca i marts.

Den opdaterede vaccinationsplan præsenteres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside fredag, fremgår det af mailen, som B.T. er i besiddelse af.

I næste uge vil det dog først og fremmest være fokus på at få vaccineret de ældste og mest sårbare, står der også i mailen.

I den nuværende vaccinationskalender fremgår det, at de sidste fra frontpersonalet skulle vaccineres i april.

Men nu er der altså udsigt til, at de vil blive vaccineret før det.

I alt har 273.981 danskere fået det første vaccinestik, mens 173.259 også har fået dose nummer to.