De amerikanske tech-aktier styrtdykker. 

Aktiernes kursfald er i samme omfang som det dyk de amerikanske aktier fik tilbage i april, hvor Trumps høje toldsatser kursen til at styrtdykke. 

Det skriver TV 2

Men denne gang er det de amerikanske tech-aktier, der står for spil. Heriblandt de otte største tech-selskaber, som er berørt af aktiernes brutale nedgang. 

NVIDIA, Meta, Oracle og Palantir er nogle af de selskaber, hvis værdi er faldet med 800 milliarder dollar på blot en uge. 

Ifølge Financial Times er det teknologiaktierne, der lider den værste uge siden april. Denne gang er årsagerne til kursfaldene afhængig af flere ting, end årsagerne tilbage i april. 

Financial Times nævner, at en af grundene kan være frygten for, at tech-aktiernes fremgang ikke fortsætter. Det kædes sammen med, at branchen har lånt milliarder af dollar til investeringer i kunstig intelligens. 

Det er dog ikke den eneste grund. Financial Times peger også på, at usikkerheden om den økonomiske udvikling i USA kan være en årsag til, at aktierne er faldet så markant.