Sirenerne skærer gennem byen.
Patruljevogne kommer susende, mens blå blink oplyser gaderne på Frederiksberg.
Flere patruljer er netop nu massivt til stede ved krydset mellem Godthåbsvej og Langelandsvej.
Der er tale om et knivstikkeri, hvor en mand er blevet ramt i maveregionen.
Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi til B.T.
»For en gangs skyld vil overskriften 'massivt til stede' passe meget godt,« lyder det fra vagtchefen.
Den sårede mand er ved bevidsthed og er kørt til behandling på hospitalet.
Politiet arbejder fortsat på stedet, hvor området er afspærret, mens efterforskningen står på.
Der er endnu ingen anholdte.
»Vi håber, at ofret kan være med til at kaste lys over det. Vi får også opkald fra vidner og efterforsker sagen,« lyder det videre fra vagtchefen.
Opdateres.

