Den norske dronning Mette-Marits fravær gik ikke ubemærket hen tirsdag under edsaflæggelsen. 

For grundet komplikationer med sin lungetransplantation kunne fraværet mærkes – særligt efter, at dronningen igen vakte opsigt, da hun af den norske presse blev spottet ankomme til Rikshospitalet, hvor hun steg ud af bilen med, hvad der ligner en brækspand i hånden. 

Nu kommer TV-lægen Peter Qvortrup Geisling med sit bud på, hvad der ligger bag den nye norske dronnings hospitalsbesøg. 

»Mit bedste bud ville være kvalme i forbindelse med noget af det medicin, hun får. Det er et godt tegn, at hun ikke er hospitalet,« udtaler han til B.T. 

For ifølge lægen kan hospitalsbesøget både være et rutinetjek eller noget, som lægerne gerne vil følge op på. Videre oplyser han, at kvalme ikke er en sjældenhed i forhold til bivirkningerne ved det medicin, som Mette-Marit får. 

En lungetransplantation er en af de største operationer, som mennesker kan gennemgå, hvorfor det store indgreb kan tære på Mette-Martis kræfter. Der vil ofte være indlæggelser forbundet efter en lungetransplantation – særligt det første år. For i visse tilfælde kan en krop afstøde det nyt sæt lunger. 

»Risiko for afstødning er størst de første tre til seks måneder. Tit kan man behandle den, hvis et bliver opdaget tidligt,« forklarer TV-lægen videre. 

Derfor behandler man ifølge Peter Qvortrup Geisling lungetransplantationspatienter med immundæmpende medicin, der mindsker risikoen for afstødning. 

»Det gør man, fordi immunforsvaret vil have det med at afstøde en fremmed lunge. Immundæmpende medicin øger dog risikoen for infektioner.«

Kong Haakon blev set køre til og fra hospitalet tirsdag aften. Foto: Terje Bendiksby/AFP/Ritzau Scanpix

Men selvom den norske dronning har et lavt immunforsvar og er sårbar – mener Peter Qvortrup Geisling, at hun sagtens kan deltage i kong Haralds begravelse, som finder sted onsdag 9. september. 

»Det vil garantæret være sådan, at hun holder afstand til nogle mennesker,« forklarer han. 

Trods den immundæmpende medicin er risikoen for afstødning dog ikke fuldstændig væk. 

»Det er ikke en sikker vinder. Den immundæmpende medicin mindsker risikoen for, at ens eget immunforsvar afstøder, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan ske,« siger han og fortsætter: 

»Vi ser det mindre og mindre, men der er en risiko ved hver eneste lungetransplantationspatient. I gennemsnit holder sådan et par lunger i gennemsnit syv år, men mange har levet med dem i over 20 år.«