TV 2-deltager Josephine Kofoed Clausen havde formentligt ikke regnet med, at den skade hun pådrog sig i 'Korpset' ville have så store konsekvenser efterfølgende.
Hun måtte i programmet udgå, da hun pådrog sig en knæskade under en øvelse, som gør, hun over et år efter optagelserne må tage stærk nervemedicin og sidde i kørestol.
Det fortæller hun til Se og Hør.
Dog var det ikke en nem beslutning for hende at forlade korpset, men en læge på produktionen opfordrede hende stærkt til at trække sig på baggrund af skaden.
Senere lød beskeden fra læger og sygehuse, at hun skulle holde knæet i ro, selvom der ingen fremgang var med knæet, og smerterne fortsat var store.
Det var først i forbindelse med en flytning og et lægeskift, at Josephine Kofoed Clausen blev sendt videre til en grundigere scanning af knæet.
»Den viste, at jeg havde en fraktur i brusken i knæet. Der kom jeg på meget stærk smertestillende, og jeg var på morfin i mange måneder, mens jeg afventede min operation,« udtaler hun til Se og Hør.
Men den manglende immobilitet gjorde, at hendes adhd-symptomer blev påvirket, hvorfor hun valgte at stoppe på morfinen, da hun ikke følte sig i kontakt med sig selv eller sin krop.
Josephine Kofoed Clausen blev senere opereret i knæet og oplevede kort små fremskridt og fornyet energi, men efter blot tre til fire uger efter operationen vendte smerter tilbage.
Smerterne udviklede sig voldsomt, og pludselig mærkede hun ikke føling i sit ben. Josephine blev akut indlagt og fik lavet en masse undersøgelser i en periode, hvor hun nærmest havde daglig gang på sygehuset.
Men i dag er Josephine Kofoed Clausen stadig stærkt påvirket af knæskaden.
Selvom der er påvist skader på nerverne, må hun vente på flere undersøgelser og en behandlingsplan.
Hun udtaler dog til Se og Hør, at hun ikke fortryder sin deltagelse i 'Korpset' og er glad for, at hun først fik sin alvorlige skade, da hun var 30 år.
