Tørkealarm i Storbritannien:
Juli er på vej til at blive den tørreste måned i næsten 190 år i Storbritannien.

Juli er på vej til at blive den tørreste måned i næsten 190 år i Storbritannien.

Storbritannien har i flere uger været ramt af hedebølger, naturbrande og næsten ingen regn.
Og nu tørrer landet for alvor ud.
Det mærkes i særlig nordlige del af Wales og grænseområdet til England, hvor der nu er erklæret tørke.
Det skriver Sky News.
Storbritannien har indtil videre kun fået omkring tre procent af den normale nedbør for juli.
Dermed er måneden på vej til at blive den tørreste juli i næsten 190 år.
De tørre forhold har fået vandstanden i floder og grundvand til at falde markant, og flere steder er floder, damme og vådområder tørret ud.
Samtidig er risikoen for naturbrande steget kraftigt, og flere store brande har allerede ramt England, Wales og Skotland.
Omkring 23 millioner mennesker er nu omfattet af et forbud mod at bruge haveslange.
Rhian Thomas fra den walisiske miljømyndighed NRW understreger dog, at tørkeerklæringen ikke nødvendigvis betyder, at borgerne kommer til at mangle drikkevand.
»Men den afspejler det voksende pres på vores miljø,« siger hun.
Hun peger blandt andet på usædvanligt lave vandstande i floder, faldende grundvand og konsekvenser for dyreliv, fiskeri, landbrug og sårbare naturområder.
Også i Irland er der indført et landsdækkende forbud mod at bruge haveslange som følge af tørken.