Et kraftigt regnvejr, der torsdag oversvømmede gader, metrostationer og kældre i New York City har kostet to mennesker livet.

Det bekræfter det lokale politi til ABC NEWS

Mediet beretter ydermere, at en 39-årig mand blev fundet bevidstløs i en oversvømmet kælder i Brooklyn.

Han blev fragtet til hospitalet, men erklæret død, oplyser politiet. 

Samme hændelse fandt sted i det nordlige Manhattan, hvor en 43-årig mand blev fundet død i et oversvømmet fyrrum. 

Ifølge det amerikanske medie efterforsker politiet begge hændelser.