Kærligheden til sport – og et stort ønske om at kunne klare sig selv – har altid været Tina Müllers drivkraft. Tanken om at være afhængig af andre – f.eks. en mand – tiltaler ikke tv-værten, der allerede som barn blev bevidst om, at det giver en frihed at kunne stå på egne ben. Hun er ambitiøs, men sidste år gik det op for hende, at lykken ikke altid ligger i at nå – endnu et mål.

Der er langt fra den lille sjællandske by Benløse, hvor sportsjournalist Tina Müller voksede op, til Brasilien, hvor hun sidste år dækkede OL i farverige omgivelser.

At dække OL for DR var kulminationen på mere end ti år med fuld fart på karrieren. Ti år med masser af mål, hun et efter et havde sat flueben ved – slutrunder hun havde dækket og superligakampe, hvor det var hende, der stod klar med mikrofonen, når et opgør blev fløjtet i gang.

Nu stod hun i Brasilien.

»Jeg burde nyde det, men i stedet følte jeg mig rastløs og begyndte at kredse om, hvad der skulle være mit næste mål,« siger Tina Müller, for hvem det at sætte sig mål og forfølge dem har været en drivkraft, siden hun var barn.

Hun måtte sande, at de store ambitioner manglede modvægt – at hun var nødt til at bremse op.

»Jeg var havnet et sted, hvor jeg helt glemte at fejre mine sejre, fordi jeg konstant var på vej videre. Jeg har ikke været god til at bremse op, men det fik jeg brug for. Jeg kan lide, når der er fuld fart på, men det kan gå for stærkt.«

Tina Müller fik følelsen af, at hun løb i et hamsterhjul og slet ikke var til stede eller nød livet.

»Jeg var så fuld af ambitioner, der drev mig fremad. Jeg har altid haft et mål om at dække en EM-slutrunde, og jeg ville også gerne dække OL. Da jeg sidste sommer havde nået de mål og oven i købet havde dækket PL (De Paralympiske Lege) følte jeg et underligt tomrum. I stedet for at nyde det tog jeg mig selv i at tænke: ‘Hvad er så det næste, jeg skal’,« siger Tina Müller, hvis gode veninde gjorde hende opmærksom på, at ‘den var gal’.

Fokus på mål

De seneste to år har hun arbejdet som sportsvært i DR. Efter sommerferien tager hun hul på en helt ny udfordring, når hun foruden sit job som sportsjournalist skal være ny vært på ’Madmagasinet’ på DR, en udfordring hun ikke var i tvivl om, at hun skulle takke ja til, da hun blev bedt om at komme til casting i Aarhus.

»Arbejdsmæssigt kan jeg rigtig godt lide udfordringer og dét med at skulle prøve mig selv af i nye rammer,« siger Tina Müller.

Men når det kommer til madvaner, er hun hverken til stramme regler eller principper.

»Jeg har på et tidspunkt forsøgt mig med en juicekur – det holdt lige nøjagtig 24 timer. Det fungerede ganske enkelt ikke for mig at rende rundt med knurrende mave og fornemmelsen af at være sulten. For mig dur det ikke med faste rammer og principper for madvaner. Der skal være plads til en burger eller kage, men jeg vil meget gerne være med til at inspirere andre. For mad er noget, vi alle på den ene eller anden måde forholder os til. Uanset hvem vi er,« siger hun, der glæder sig til at kunne gå i dybden og tale med både forskere, bagere, slagtere og andre fagfolk og gøre seerne klogere på den mad, de putter i munden.

Penge nok

Tina Müller er vokset op med sin bror, en stedfar og en mor, der aldrig fik nogen uddannelse.

Det prægede barndommen, at økonomien derhjemme til tider var stram. Tøj var ikke noget, hun gik op i, hun var med egne ord ’lidt af en drengepige’, der i mange år var helt korthåret og helst trak i sportstøj og spillede badminton eller fodbold.

Men hun husker, hvordan hun kun måtte tage én – ikke to bananer fra frugtskålen – selvom hun måske godt kunne have spist én mere.

Begrænsningerne og følelsen af, at hendes mor ikke havde friheden til at gøre, hvad hun ville og folde sit liv ud, fik tidligt Tina Müller til at tænke over, hvor vigtigt det er ikke at være afhængig af andre – at kunne stå på egne ben og klare sig selv.

»Jeg var ikke ret gammel, da jeg sad og lavede regnestykker og prøvede at få et overblik over, hvor meget jeg som voksen skulle tjene om måneden for at kunne klare mig selv. Jeg kan huske, hvordan jeg tænkte, at hvis jeg kom op på et bestemt beløb, jeg havde regnet mig frem til, om måneden, kunne jeg ånde lettet op. For så vidste jeg, at uanset hvordan mit liv så ud, kunne jeg klare mig selv,« fortæller Tina Müller.

Hun har oplevet det som en stor motivation og drivkraft ikke at være vokset op med masser af penge. Men at hun selv skulle have en uddannelse og ’blive til noget’, har hun aldrig været i tvivl om.

»Min mor har altid sagt til både min bror og mig, at vi skulle få en uddannelse. Det var det vigtigste for hende at give videre. Hun var ligeglad med, hvad vi fandt på, men vi skulle sørge for at blive til noget.«

Sportspigen

Tina Müller læste dansk på Københavns Universitet og har sidefag i kulturjournalistik. Men sport har fyldt en stor del af hendes liv, siden hun som 13-årig begyndte at spille fodbold i Ringsted IF. Glæden ved en fodboldkamp er ikke noget, hun har med hjemmefra, for hendes familie gik ikke specielt meget op i sport. Det gjorde hendes barndomsvenindes far til gengæld, og han slæbte de to piger med til landskampe og på Brøndby Stadion. Det blev begyndelsen på en fascination, der siden har budt på et væld af oplevelser.

»Jeg er så glad for, at jeg er gammel nok til at have oplevet, da vi vandt europamesterskabet i 1992,« siger hun, der endnu kan genkalde sig den boblende glæde indeni, da ‘Danmarks drenge’ kunne kalde sig europamestre.

Drømmen har altid været at have sport som sit arbejde, Tina Müller vidste bare ikke hvordan. Ikke før hun under kommunikationsstudierne skulle i praktik. På Københavns Universitet fik hun udleveret et lille hæfte med forskellige kommunikationsvirksomheder, men hun kunne ikke se sig selv søge et eneste af de steder, der var omtalt i hæftet. I stedet spurgte hun, om det var o.k. at søge noget ’helt andet’.

Det første job var på TV2 Sport/Viasat. Her en dag på kontoret sammen med Claus Elming. Foto Jan Jørgensen
Det første job var på TV2 Sport/Viasat. Her en dag på kontoret sammen med Claus Elming. Foto Jan Jørgensen
Vis mere

Umiddelbart efter sendte hun en ansøgning til Viasat, der var det ultimative mål for hende, som var besat af sportsresultater og tog i Parken og på stadion hver gang, hun havde muligheden for det.

»Jeg sendte kun den ene ansøgning. Jeg klippede sågar en lok af mit hår og sendte den med for at vise, at jeg ville ofre – alt. Som lyshåret og kvinde følte jeg, at jeg var nødt til at bevise, at ‘det her vil jeg fandeme, og jeg er villig til at ofre hvad som helst for det’,« siger Tina Müller, der fik praktikpladsen og efterfølgende blev ansat på kanalen.

Omkring et år senere, da TV2-Sport gik i luften, fik hun job som vært sammen med Claus Elming. Hun var helt grøn og er kollegaen evigt taknemmelig for, at han hjalp hende gennem den svære begyndelse.

Den første dag skulle de dække en Champions League-kamp. At sidde i studiet, holde styr på tre kameraer, interview og læse op fra en teleprompter – var svært, for Tina Müller, der aldrig tidligere havde været vært. Som hun siger: ’Var det værtstræning – for åben skærm’.

»På min ene side sad Claus Elming og på den anden ‘Store Larsen’, som jeg har været kæmpe fan af siden 1992. Det var uvirkeligt og en stor drøm, der gik i opfyldelse.«

Kvinde i et mandefag

Hendes drøm om at blive sportsjournalist fik for alvor næring, da Line Baun Danielsen nogle år forinden var blevet ansat på TV3-Onside. At se hende på skærmen plantede et frø i Tina Müller, der kan huske, at hun tænkte: ’Nå, det kan altså godt lade sig gøre at komme til at dække sport, selvom jeg er kvinde.’

Line Baun Danielsen var en af de første kvindelige værter og beviset på, at det var muligt at slå igennem i en meget mandsdomineret branche.

Sammen med Peter Møller var Tina Müller vært på DRs store Sportsgalla 2015, der blev afholdt i Jyske Bank Boxen. Foto Henning Bagger
Sammen med Peter Møller var Tina Müller vært på DRs store Sportsgalla 2015, der blev afholdt i Jyske Bank Boxen. Foto Henning Bagger
Vis mere

Tina Müller har aldrig, som man måske fordomsfuldt kunne tro, følt, at hun i særlig grad har skullet bevise sit værd over for kollegerne, fordi hun er kvinde. Hun trives godt i et drengemiljø og kan godt lide, at jargonen er lidt kæk – og så er hun ikke bleg for at sige sin mening. Det har givet hende en naturlig autoritet, at hun har sin faglighed i orden og har kunnet snakke med om alt fra holdopstillinger til trænerskift. Faktisk er det fra seernes side, at hun har følt det største pres i forhold til at bevise, at hun – trods den blonde hestehale, makeuppen og tøjet, som folk pludselig havde en mening om – havde styr på stoffet og var berettiget til den plads, hun fik, når hun skulle fylde værtsrollen ud eller stille de kritiske spørgsmål.

»Det skal ikke lyde helligt, men jeg er enormt ambitiøs og forbereder mig altid grundigt. Det har givet pote,« siger hun.

Men efter OL sidste sommer tvang hun sig til at stoppe op.

Nyt gear

På hendes højre arm står der ‘at være NU’. Tatoveringen er hendes eneste, og hun fik den lavet sidste sommer i erkendelse af, at det var tid til at skifte gear. Den er en daglig reminder om at trække vejret helt ned i maven, at leve livet her og nu – og at lykken ikke nødvendigvis ligger om det næste hjørne.

Behovet for oplevelser bliver så rigeligt dækket, når hun er på arbejde. Så når hun har fri, nyder hun at tage helt alene til Sverige på spaophold eller at hoppe i vandet fra en badebro og lade roen sænke sig.

Hun har stadig ambitioner og tøvede ikke, men sagde ja til tilbuddet om at blive Adam Aamanns nye makker i ‘Madmagasinet‘, selvom det betyder, at hun fremover skal jonglere med både æbler og håndbolde.

Og hun er ikke bange for at fare vild i ambitionerne igen. Hun har nemlig skruet op for nærheden og roen i sit liv og fundet en bedre balance.

Hun sætter mere end nogensinde pris på at tage på stadion eller at se en håndboldkamp med sine venner. For når hun er på stadion, glemmer hun alt andet. For Tina Müller er der en enorm frihed i de to gange 45 minutter, hvor hun bare er til stede, hvor det er dét, det drejer sig om, og ikke noget som helst andet.

»Dét er den ting i mit liv, der kan få mig til at være allermest nærværende.«

Det bedste hun ved, er dog at tage hjem til sin storebror og hans familie.

Tina Müller har et tæt forhold til sin brors familie. Her er hun med den ene af sine niecer, Emilia på syv år og nevøen Victor på 10 år. Begge fik en ordentlig krammer, før hun i syv uger rejste til OL i Rio. Privatfoto
Tina Müller har et tæt forhold til sin brors familie. Her er hun med den ene af sine niecer, Emilia på syv år og nevøen Victor på 10 år. Begge fik en ordentlig krammer, før hun i syv uger rejste til OL i Rio. Privatfoto
Vis mere

»Dér står døren altid åben, og jeg har virkelig brug for den der hverdagstrummerum, der handler om ALT andet end karriere. Der er unger, der skal hentes i skole, og mad der skal laves. Jeg elsker at få hverdagen ind under huden. Dér er jeg faster Tina og ikke hende der fra sporten. Det er så befriende.«

Hun blender ind i familien og kan tage med sin niece til håndbold eller nevøen til fodbold. Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, om hun drømmer om at få sin egen familie?

Sig hvad du vil

Hun dater som alle andre, men har ikke nogen kæreste pt.

»På det punkt tror jeg også, at min opvækst har præget mig. Jeg er vokset op med et bevidst mål om at skulle være uafhængig. Jeg har været meget bevidst om at skabe min egen lykke – at min lykke ikke nødvendigvis afhænger af mand og børn. Jeg kunne godt tænke mig at stifte min egen familie og at få børn. Det er absolut ingen hemmelighed, men jeg synes, at jeg indtil videre har brugt tiden fornuftigt og har formået at skabe mig et rigtig godt liv, som jeg er stolt af. Jeg har et utrolig tæt forhold til min bror. Han er min klippe. Vi taler om alt fra følelser til praktiske ting og karriere. Han har været en uundværlig sparringspartner.«

At hun har landet, hvad der af mange – ikke mindst mænd – må betegnes som et drømmejob, handler ifølge Tina Müller om flid, men også om at tro på sig selv. Hun er af den overbevisning, at sætter man sig nogle mål, så sætter det noget i gang.

»Det begynder hos dig selv, hvad end det er, du drømmer om. Det nytter ikke noget at gå ud i verden og spørge, hvad har du til mig? Du er selv nødt til at have nogle ambitioner og en retning at gå efter. Når du ved, hvad du vil, er det nemmere at få sat hjulene i gang og få ting til at lykkes.«

Men hun ved af erfaring, at det både kan være godt og skidt at være meget ambitiøs.

»Jeg elsker at sætte mig mål, og det er en god drivkraft. Men det nytter ikke noget, hvis mål er det eneste, livet drejer sig om.«