Lyt til artiklen

En frontal-manøvre ved fyraften. Et overraskelses-angreb frit efter fagre nye verden. Et elektronisk missil lige pladask ind midt i Kurt Thorsens troværdighed. Det var, hvad PFA-sagens anklager havde i ærmet netop ved lukketid fredag eftermiddag.

Resultatet: Den moderne mobil-teknik spiller nu igen en helt afgørende rolle i den store svindelsag. Et nederdrægtigt elektronisk fingeraftryk kan afsløre Kurt Thorsen som løgner. Der er tale om en kostbar high-tech efterforskning, som politiet tidligere har brugt med succes i den store rockerkrig.

Alle troede ellers, at arbejdsdagen var slut, da anklager Merete Vestergaard næsten ydmyg og med lav stemmeføring bad dommerne, advokaterne og de to anklagede om at blive siddende i Københavns Byret. Hun havde noget materiale, hun gerne lige ville dokumentere. Det lød nærmest, som om det ikke var noget særligt. Anklageren underspillede helt tydeligt sine nye kort - angiveligt for at gemme den endelige trumf til selve sagens finale, proceduren om små to uger.

Ti minutter senere sad Kurt Thorsen alligevel groggy tilbage med sit livs måske største forklaringsproblem: Kvikt, effektivt, ja næsten sjusket, havde Merete Vestergaard på denne korte tid dokumenteret en sandhed, som står i diamentral modsætning til Kurt Thorsens egen forklaring:

Den elektroniske sandhed om den 8. oktober 1998.

Netop om denne dag har Thorsen forklaret, at både Rasmus Trads og PFA-chefen Andre Lublin aflagde besøg på Royal Hotel i København. Det skete om formiddagen. Deres ærinde var underskrivelsen af et lånedokument på 55 mio kr.

Ifølge Thorsen var han selv i bad, da Trads ringede til ham i hotel-suiten på toppen af Royal. Trads ringede for at melde både sin egen og Lublins ankomst. Denne forklaring er også bakket op af Thorsens eks-kæreste og direktør, Anna Thygesen. Hun befandt sig i suite 1805, hvor hun overhørte hans morgen-samtale med Trads. Imidlertid var Lublin allerede gået igen, da Thorsen fik klædt sig på og nåede ned i hotellets lobby.

Både Rasmus Trads og Andre Lublin har for deres part forklaret, at de denne 8. oktober aldrig var bare i nærheden af Royal Hotel. Ifølge Trads blev dokumentet med den falske Lublin-underskrift i stedet gjort færdigt på hans kontor i PFAs hovedkvarter, i overværelse af Thorsen. Ifølge Trads var Thorsen vidne til, at Trads forfalskede underskriften.

Royal Hotel ligger midt i København, tæt på hovedbanegården. PFAs kontorer ligger cirka fem kilometer fra Royal, i Marina Park på det ydre Østerbro.

På denne ganske almindelige arbejdsdag førte Trads og Thorsen tilsammen hele 198 samtaler på deres mobiltelefoner. Samtlige disse 198 samtaler har politiet nu registreret. Som en general i en militær kommando afslørede Merete Vestergaard et stort og farvestrålende kort over denne 8. oktobers mobil-telefoniske slagmark.

Hver og een af hovedstadens mange, mange sendemaster var markeret med blåt. Hver en samtale var plottet ind på netop den sendemast, der stod for signalet. Denne teknik er set før i PFA-sagen. Til gengæld er det ikke før dokumenteret, at mobil-telefonen også er en elektronisk sladrehank, når den ikke er i brug. Når den ligger tændt i lommen, i hånden eller i tasken, afsætter telefonen et elektronisk fingeraftryk. Via byens og landets sendemaster kan man følge mobilens bevægelser, næsten fra gade til gade. Fra bydel til bydel. Fra Sjælland til Jylland...

ALT er blevet registreret på anklagerens avancerede kort over slagmarken.

Konklusionen 1: Rasmus Trads var ikke på eller i nærheden Royal Hotel, hvor sendemasten hedder Bernstorffsgade. Dog lavede han i løbet af dagen et opkald fra senderen i Øster Voldgade - et par kilometer fra Royal.

Konklusion 2: Kurt Thorsen begav sig allerede ved 7.30-tiden denne oktober-morgen ud på en tur fra Royal til området omkring Østbanegade - ved PFA - og tilbage igen. Turen varede en god times tid. Der blev foretaget flere opkald, bl.a. til Rasmus Trads.

Senest klokken 9.16 var Thorsen tilbage i suite 1805, hvorfra han igen ringede til Trads. Denne gang dog fra hotellets stationære telefon.

Således er det i teorien muligt, at Trads i tiden efter klokken 9.16 har besøgt Royal Hotel. Men i så fald er det sket med slukket mobil-telefon. Og i så fald er det store spørgsmål: Hvad lavede Thorsen omkring PFA-bygningen den samme tidlige morgen?

Senere på dagen, fra ca. 13.15 til ca. 22.35 tog Thorsen sit elektroniske fingeraftryk med til Jylland. Dels har politiet sporet hans telefon til sendere på Djursland og i Århus. Dels har politiet tjekket hos SAS: Thorsen købte billet til flyet København-Tirstrup klokken 13.15 - og retur klokken 22.35.

Selv husker han ikke, at han var i Århus denne dag: "Man kan godt bestille en billet uden at bruge den", sagde han i aftes til B.T.

"Jeg forstår slet ikke, hvad der er sket. Politiet har kun tjekket mit ene mobil-nummer, 4040-3338. Det var den telefon, jeg altid havde liggende i bilen, som på dette tidspunkt befandt sig i Århus. Min personlige mobil havde nummeret 4081-6901. Men vi havde på samme tidspunkt et stort byggeri i gang på Kapella Kaj, som ligger meget tæt på PFA-bygningen. Det er muligt, jeg havde lånt bil-telefonen til min direktør, Phillip Foss. Jeg ved det ikke. Det må jeg finde ud af nu", siger Thorsen.

Hvis Thorsen havde udlånt sin ene telefon, rejser det dog nye spørgsmål. Hvem andre end Thorsen ville f.eks. ringe til Trads klokken 7.37 om morgenen?

Anklagerens frontale angreb ligner således et meget stort problem for Thorsen, her kun to uger før PFA-sagen er slut. Med den usikkerhed, der ligger i enhver elektronisk efterforskning, fik han fældet sin troværdighed bare fem minutter i rettens lukketid fredag eftermiddag.

Anklageren undlod behændigt at drage nogen som helst konklusioner. Dem gemmer hun taktisk til sin store procedure, onsdag før påske.