Martin Thorborg var blot 23 år og havde netop åbnet sin første computerbutik, da en mand fra Skat trådte ind ad døren.

Ifølge mangemillionæren var beskeden, at den lille virksomhed skulle bruges som prøvekanin i en skattesag, der kunne have knust drømmen, før den for alvor var kommet i gang.

Mere end 30 år senere sidder oplevelsen stadig i ham, siger han til Berlingske.

Og den har været med til at forme rigmandens syn på, hvad der i dag udgør den største trussel mod sammenhængskraften og velfærdssamfundet.

Det er ikke stigende ulighed, understreger han. Det er Skat.

»Det, jeg som selvstændig er blevet udsat for af Skat gennem tiden, betyder, at jeg ser dem som en fuldstændig utilregnelig modpart, der har uanede muligheder for at flå din forretning i stumper og stykker, hvis det er det, de har lyst til,« siger Martin Thorborg til Berlingske.

Da han åbnede butikken, ville Skat undersøge, om en importafgift på grammofonplader og cd’er også skulle gælde computerspil på cd-rom.

Mens prøvesagen stod på, risikerede Thorborg og hans kompagnon at skulle tage 15 procent mere for varerne end deres konkurrenter.

De blev i sidste ende reddet, da et andet skattekontor tabte en lignende sag.

Thorborg tog efterfølgende en række forholdsregler:

»Min moral skred i en periode, hvor jeg kan garantere dig for, at jeg bogførte alt som en udgift. Men jeg har ingen skrupler over det i dag. Det, jeg blev mødt med fra samfundets side, var et fuldstændigt overgreb. Og når du bliver udsat for et overgreb, så forsvarer du dig,« siger han:

Thorborg understreger dog, at han i dag ikke har noget imod at betale skat, og han betaler da også store summer, som han før har afsløret over for B.T.

Men han frygter, at tilliden til velfærdssamfundet smuldrer, når borgerne oplever systemet som urimeligt og utilregneligt.

Berlingske har forelagt kritikken for Skat, som på grund af ferie ikke har haft mulighed for at svare.