Brugen af testosteron, mandligt kønshormon, er eksploderet. Men ingen kender den reelle gevinst og risiko. USA har droppet den første store test, der kunne give millioner af mænd svaret

Op imod 20.000 danske mænd - unge og gamle - er enten i medicinsk behandling med det mandlige kønshormon testosteron eller tager det uden nogen form for lægelig kontrol for at få en flottere, mere muskuløs krop.

Det sker, selv om ingen i dag kender til den sundhedsmæssige virkning på lidt længere sigt. Selv om man mistænker hormonet for at kunne give kræft, blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme, foreligger der endnu ikke nogen egentlige undersøgelser på området.

I USA, som ofte er model for os, er testosteron-forbruget eksploderet det sidste par år. Amerikanske læger udskrev i 2001 ikke færre end 1,5 mio. recepter.

Testosteron lanceres nu i de store amerikanske magasiner som et effektivt foryngelsesmiddel - en sikker metode til at holde sig ung, slank og muskuløs.

Trods det voldsomt stigende forbrug har regeringen i USA for få uger siden valgt - af endnu uafklarede grunde - at stoppe en ellers nøje planlagt kontrolleret undersøgelse af testosteronets virkning og bivirkninger på 6.000 mænd over 50 år. Undersøgelsen var beregnet til at koste ca. en mia. kr.

Da regeringen for nylig droppede en lignende undersøgelse af hormoners virkning på en større gruppe sunde kvinder, vakte det vild diskussion. Aflysningen af mande-testen er derimod sket, uden at det har givet anledning til offentlig diskussion.

»Det forstår jeg ikke. Det er virkelig ærgerligt, at man aflyser en så uhyre vigtig test, som kunne give os svar på, om hormon-tilskud virkelig kan hjælpe de ældre mænd, og om de løber en risiko, f.eks. i form af kræft eller blodpropper,« siger hormonforsker Erik Ernst, overlæge ved Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus.

Han har selv behandlet ca. 100 mænd med testosteron-tilskud. »Det er uhyre vigtigt, at vi får skabt klarhed på det her område. Det handler ikke alene om risikoen for de ældre mænd. Jeg behandler hver dag barnløse par, og på klinikken møder jeg ofte yngre mænd, hvis testikler er skrumpet ind til det rene ingenting, fordi de som bodybuildere i årevis har taget testosteron i det skjulte.

Deres hypofyse og sædproduktion er ophørt med at fungere. De er i praksis kemisk kastrerede. Det er uhyggeligt at se. Ofte aner konen eller kæresten ikke, at de har proppet sig med testosteron. Deres chance for at blive fædre er lig nul,« siger overlæge Erik Ernst.

Skejby-lægen har netop - sammen med overlæge Svend Lindenberg fra Amtssygehuset i Herlev - ansøgt Den Videnskabsetiske Komité om tilladelse til at gennemføre den første danske, kontrollerede test. 200 mænd over 50 år skal have enten testosteron eller et snyde-præparat, og deres helbred skal derefter tjekkes nøje i fem år.

»Vi regner med at have en tilladelse fra komiteen i løbet af nogle uger, hvorefter vi skal ud at søge fondsmidler til gennemførelse af testen,« siger Erik Ernst.

Ifølge overlægen er der ikke umiddelbart fare for, at der i Danmark skal komme samme overforbrug og misbrug som i USA.

»Danske praksis-læger har en høj etik og kan godt modstå presset fra evt. patienter. Ungdomshysteriet og angsten for at ældes er langt stærkere i USA, og lægerne derovre er mere forretningsmæssigt indstillet.«

Hvad er det for nogle mænd, som du har ordineret testosteron? »Det er mænd over 50, som er utrolig irritable, og som har mistet enhver lyst til sex. Meget ofte er det konen, der kommer trækkende med ham og spørger, om der dog ikke kan gøres et eller andet.

Manden sidder måske det meste af dagen og brokker sig over TV, og hvis hun i dobbeltsengen forsøger at tænde ham lidt, leder han efter den mindste undskyldning for at undgå sex. Hvis et af de voksne børn ringer midt i det hele, bliver han nærmest glad og lettet.

Jeg sorterer mine patienter med hård hånd. Jeg giver således ikke hormon til en stresset erhvervsmand, der knokler 15-16 timer i døgnet, og som føler, han mangler energi, og at alting er »lidt træls«.

Udover en grundig samtale, et omfattende helbredstjek, som udelukker alvorlige sygdomme, er det også en klar betingelse, at koncentrationen af hormon i blodet er langt under gennemsnittet,« siger Erik Ernst, der vender sig mod begrebet »mandlig overgangsalder«.

»Det bliver hurtigt gjort synonymt med kvinders menopause, og det er absolut ikke det samme. Kvinden overlever en mere brat overgang, hvor hendes produktion af østrogen praktisk taget falder til nul. Hos mænd derimod falder mængden af testosteron gradvis gennem tiden. Hos nogle mænd - det kan ske omkring de 45, 60 eller 80 år - daler niveauet så meget, at det giver et kompleks af symptomer.«

Hvor hurtigt hjælper et tilskud på f.eks. sexlysten? »Efter seks-otte ugers behandling, afhængig af dosis. Nogle gange må vi justere på den for at få effekt. Langt de fleste fortæller, at de får mere energi, bliver mindre irritable og får sexlysten tilbage.

Problemet for mange af de her mænd er, at deres kvinder, som måske også har taget hormoner, både har fået det bedre fysisk i kraft af tilskuddet og også har fået mere lyst til sex. Det øger presset på dem,« siger Skejby-lægen.

I USA advarer fremtrædende læger nu om, at man ved at aflyse de videnskabelige test af virkningen på mænd risikerer at gøre den samme fatale fejltagelse som i forbindelse med østrogen til kvinder. Millioner af kvinder blev påført en angst og risiko for blodpopper og kræft ved et ukritisk, unuanceret forbrug.

I mange år har mænd kun kunnet få testosteron i form af en sprøjte. Men der er nu lang lettere måder at tage det på. I juni 2000 sendte et belgisk firma produktet Androgel på markedet, som manden kan smøre på huden. »Det fungerer ligesom at tage en solcreme på, når man skal en tur på stranden,« siger William Crowley, professor ved Harvard Medical School.

Andre læser også