Næsten trekvart mio. danskere fulgte med i sidste måned, da Tammie, Christian og Jonas uden omsvøb på TV2 fortalte om at være psykisk syg. Siden da har livet budt på store omvæltninger for mindst to af børnene
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»De er fandeme så fucking røvdumme! Nogle af de voksne, der er her, burde fandeme blive indlagt på den lukkede!« råber Tammie vredt.Scenen er fra dokumentarprogrammet »Tammie og drengene«, der i november blev sendt i tre dele på TV2. Gennem ti uger fulgte et kamerahold de tre psykisk syge børn, Tammie, Christian og Jonas, mens de var til observation på en børnepsykiatrisk afdeling. Her skulle læger, psykologer og pædagoger i fællesskab diagnosticere de tre børn. Første del blev fulgt af næsten trekvart mio. danskere og lå på TV2s top ti over mest sete programmer.
Ovenstående vredesudbrud stammer fra en af dengang 12-årige Tammies mange nedture, mens hun i sommeren og efteråret 2003 boede på børnepsykiatrisk afdeling ved Glostrup Amtssygehus. Tammie har Tourette syndrom, OCD og DAMP. Hendes adfærd er præget af angst, tvangshandlinger, ufrivillige bevægelser og lyde, samt et meget skiftende humør. Hun har et voldsomt temperament og kan finde på at sige hæslige ting til folk, hvorefter hun ikke kan huske, at hun har sagt dem. Tammies mor, Inger, fortæller, at mange i begyndelsen troede, at Tammie bare havde en dårlig opdragelse, men i april 2002 fik hun konstateret Tourette.
Vil skabe debat
Inger, der arbejder som børnehavepædagog, har oplevet, at børn ikke måtte være sammen med hendes datter, fordi hun har en neurologisk lidelse. Hun havde håbet, at deres medvirken i TV-programmet ville afføde en debat om psykisk syge børn, men medierne har ikke stået i kø for at skrive om emnet. Hun mener, at det skyldes et tabu.
»Det kom meget bag på mig, at det var tabu. Jeg ved, at der er et tabu om psykisk syge voksne, men jeg havde ikke drømt om, at det også gjaldt børn,« siger Inger, der er alene med Tammie og hendes 17-årige storesøster Pauline.
Ved endt ophold på børnepsykiatrisk afdeling i 2003 besluttede personalet, at Tammie ikke skulle tilbage til sin folkeskole. Efter to måneders ventetid begyndte hun i en specialskole i Reersø på Sjælland. Skolen har kun 12 elever og fem lærere. Den første tid var meget svær for Tammie.
»Jeg savnede at have nogle venner i skolen. Jeg blev vred på skolen, og så pjækkede jeg. De kunne ikke få mig til at tage derhen,« fortæller Tammie, der efter et halvt år alligevel faldt til i sin nye skole.
De seneste tre måneder er det gået rigtig godt for den charmerende pige, der siden TV-optagelserne har tabt ti kg og har fået længere hår. Hun taler pænere til sin mor, og hun har ikke været deprimeret. Hun har knyttet sig til nogle af sine nye lærere, og det kan mærkes på hjemmefronten.
»Jeg har det fint nu. Jeg er gladere nu,« siger Tammie, der dog godt ved, at hendes tilstand hurtigt kan vende.
Tammie er i dag 14 år. Hun skal gå på sin nye skole i nogle år endnu, men på et tidspunkt vil hun gerne på efterskole. Hun drømmer om, at arbejde med børn som hende selv, når hun bliver ældre, og som enhver anden teenager drømmer hun også om at gå til fester og i ungdomsklub - men indtil videre forbliver det en drøm.
»Det sværeste er, at jeg ikke kan være ude om aftenen. Så bliver jeg dårlig. Jeg bliver angst,« fortæller Tammie, der med undtagelse af opholdet på børnepsykiatrisk afdeling ikke har sovet ude i tre år.
Brug for hjælp
Tammies situation har taget hårdt på hele den lille familie. På børnepsykiatrisk afdeling mente de da også, at Tammie og hendes familie ville have godt af noget aflastning. Det har Tammies mor kæmpet med Gørlev Kommune om i tre år - uden resultat. Før sommerferien i år fandt Inger selv en familie, der kunne tage Tammie to weekender hver måned, men papirerne fra kommunen er endnu ikke gået i orden.
»Jeg har mødt forældre, der simpelthen har givet op, fordi de blev kastet rundt i systemet. Det er gået meget ud over Tammies storesøster. Hun tror ikke rigtig på mig mere, når jeg siger, at der kommer noget aflastning. Nu er det lige før, at jeg heller ikke selv tror på det længere,« siger Tammies mor.
cmw@bt.dk
