En New Zealandsk landmand fik sig noget af en overraskelse, da han i sidste uge fandt et syv-benet lam på sin mark.

Dave Callaghan fra Syd-øen på New Zealand var ude at gå iblandt sine får, da han pludselig så en noget pudsig skabning hos et moderfår. Gående sammen med en helt normal tvilling, gik et syv-benet lam rundt på marken.

- Jeg har aldrig set noget lignende, siger farmeren ifølge brisbane Times, om skabningen der brugte de to forben og tre bagben på at følge med sin mor rundt på marken. To ben hang frit bag de normale forben.

Dave Callaghan fangede lammet og afleverede det på en lokal dyreklinik, hvor man mener, at der er tale om nogle svære mutationer som er fremkommet i fosterstadiet. Ud over de tre ekstra ben var lammet også i besiddelse af en ekstra hov - den var to-kønnet - og den kunne ikke komme af med sin afføring som følge af et deformt mave-tarmsystem.

Dyrelæge Steve Williams ved Cantebury dyreklinik i byen Methven mener, at lammet ikke på sigt vil kunne overleve deformiteterne, og derfor vil den syvbenede sensation blive aflivet i en nær fremtid.