Fra 2004 bliver det vanskeligere at få erstatning for vaccineskader, end det er i dag. Det skyldes, at bevisbyrden er blevet skærpet i forbindelse med en lovændring.

Folketinget ophævede kort før sommerferien lov om erstatning for vaccinationskader fra 1978 og erstattede den med nye regler i lov om erstatning for lægemiddelskader.

Men samtidig med lovændringen blev bevisbyrden skærpet.

En af forskellene er bl.a. at der efter den ophævede lov skulle være "rimelig sandsynlighed" for en årsagssammenhæng mellem vacciantion og skadefølgen, mens der efter lov om erstatning for lægemiddelskader kræves "overvejende sandsynlighed" for årsagssammenhæng. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Folketingets Sundhedsudvalg.

/ritzau/