Antallet af underretninger til landets kommuner stiger markant, viser nye tal.
»Det var forfærdeligt. Simpelthen forfærdeligt. Hele min verden krøllede sig sammen.«
Michaela Ilskov Falk Heller-Njor fra Fensmark på Sydsjælland glemmer aldrig den dag for fire år siden, hvor hun fik et brev fra Næstved Kommune.
I brevet stod der, at Michaela Ilskov og hendes mand skulle til møde med en sagsrådgiver omkring måden, de behandlede deres barn på. Andet stod der ikke.
»Man anklager jo sig selv. Hvad har jeg gjort? Hvad har jeg sagt? Hvad er det for en sag, der gør, at nogen rent faktisk har lavet en underretning? Det er jo en meget voldsom ting,« siger Michaela Ilskov til DR Sjælland.
Stigning i antallet af underretninger
Michaela Ilskov og hendes mand er langt fra de eneste der har oplevet, at kommunen er blevet underrettet om mulig mistrivsel hos et barn.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev afleveret 117.400 underretninger til kommunerne. Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før.
Fælles for alle sagerne er, at en skole, en daginstitution eller en privat borger er bekymret for, om et barn bliver udsat for eksempelvis et seksuelt overgreb eller vold.
Kommune: Det er ikke særlig sjovt
Lolland Kommune indtager førstepladsen over de kommuner, der sidste år fik flest underretninger per 100 borgere i alderen 0-17 år.
Ifølge Lotte Christensen, der er sektorchef for Børn og Unge i Lolland Kommune, skyldes det høje antal sager, at kommunen har en stor gruppe af meget svage borgere.
»Sagerne handler jo om børn, hvor forældrene ikke kan drage den omsorg for deres børn, som de ellers burde få,« siger Lotte Christensen til DR Sjælland.
FAKTA OM UNDERRETNINGER
Hvis du er bekymret for et barn eller en ung, har du pligt til at fortælle kommunen om det.
Kommunen skal inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at gøre noget akut.
Hvis kommunen ikke handler hurtigt nok eller relevant på en underretning, så kan du kontakte Ankestyrelsen.
Du kan ringe til Ankestyrelsen på akutnummeret: 61 89 73 79, hvis der er tale om en akut underretning.
Kilde: Ankestyrelsen
Lolland Kommune modtog sidste år over 1.200 underretninger. De mange sager betyder, at kommunen skal bruge ekstra mange ressourcer og penge på at hjælpe børnene.
»Det er ikke særlig sjovt. Jeg er da helt sikker på, at vi har nogle politikere, der gerne ville bruge pengene på noget andet. Men vi har været nødt til at prioritere det her højt. Der er jo nogle borgere, der har brug for vores hjælp. Og vi vil gerne hjælpe,« siger Lotte Christensen.
Glædeligt med flere underretninger
Hos Børns Vilkår ser man positivt på, at der sidste år var en stigning i antallet af underretninger.
»Det er rigtig glædeligt, at der er kommet flere underretninger. For hvis der ikke bliver underrettet, så har kommunerne fantastisk svært ved at gøre noget,« siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, til DR Sjælland.
Han bliver bakket op af Dansk Socialrådgiverforening, der mener, at de mange underretninger skyldes, at der har været et øget fokus på børns trivsel de senere år.
»Det er jo positivt, at de, der omgiver sig med børn og unge for eksempel skoler, daginstitutioner, venner og familie, har en øget opmærksomhed på, om vores børn har det godt. Det tror jeg i sidste ende, vi kan takke medierne for,« siger Rasmus Balslev, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst.
Sutteflaske skabte al balladen
Underretningen fra Fensmark viste sig at handlede om et billede, som Michaela Ilskov og hendes mand havde lagt på Facebook juleaften.
Her sad parrets ti måneder gamle datter med en sutteflaske med rød saftevand i.
Men fordi familien i teksten havde skrevet "Så fik den lille også sin flaske jule-rødvin", så valgte en Facebook-ven at anmelde parret til kommunen.
»Jeg var helt ude på kanten af stolesædet i den måned, der gik før, at vi skulle til møde på kommunen. Og bagefter var vi helt drænede. Var det bare det, der havde skabt al den ballade,« spørger Michaela til DR Sjælland.
Ingen mulighed for forberedelse
Selvom Michaela Ilskov er vred over at være blevet anklaget for noget, som hun ikke havde gjort, så er hun glad for at muligheden for underretninger findes.
Men hun kunne godt tænke sig, at kommunerne var mere åbne, når de sender et brev ud til forældrene.
»Jeg kunne godt tænke mig, at der i brevet havde været en forklaring på, hvad vi var anmeldt for. Man når jo at tænke: Kommer kommunen og fjerner mine børn?
Jeg var virkelig bange.«
