Hvem bliver især ramt af coronavirus? Hvordan opfører sygdommen sig? Og hvilke konsekvenser har den?

Den slags spørgsmål optager rigtig mange mennesker lige nu, og når forskere skal søge svar, sker det igennem tal og statistikker.

Nu er nogle af de mere solide tal blevet analyseret og publiceret i tidsskriftet The Lancet af en forskergruppe fra britiske Imperial College. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne har set nærmere på et datasæt, som tæller 70.117 personer, der er testet positive for covid-19 i den kinesiske Hubei-provins. De præsenterer deres arbejde som nogle af det mest »omfattende« tal på to områder:

Virussens såkaldte IFR-dødelighed vurderer de til at være 0,66 procent. IFR-dødeligheden er forholdet mellem antallet af døde og det anslåede totale antal smittede (diagnosticerede såvel som ikke-diagnosticerede).

Hospitalsindlæggelser som følge af virussen, der især rammer den ældre del af befolkningen. Hver femte indlagte er over 80 år, mens kun 1 procent er under 30 år.

»Vores estimater kan overføres til ethvert land for at informere om, hvilke beslutninger der er de bedste, når det kommer til covid-19-inddæmningsstrategier,« siger en af forskerne bag studiet, epidemiologi-professor Azra Ghani fra Imperial College London, i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, har skimmet studiet for Videnskab.dk.

Han fremhæver, at studiets kortlægning af indlagte, som er fordelt i forskellige aldersgrupper, er særlig nyttig.

Kortlægningen, der bygger på et udpluk af 3.665 patienter fra det store datasæt, bekræfter, at det især er den ældre del af befolkningen, der har brug for hospitalsindlæggelse:

»Tallene er, som man havde regnet med, men det, at de bliver konkrete og bygger på pålidelig data, er vigtigt. Det fortæller os, hvem der er i risikogruppen, og hvordan vi kan forvente, at virussen belaster vores sundhedssystem,« vurderer Viggo Andreasen.

I Danmark forventer Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at cirka 8.700 danskere vil have behov for sygehusbehandling, og cirka 2.900 danskere vil have behov for intensiv sygehusbehandling, i de 13 uger, myndighederne vurderer, epidemiens første bølge vil vare.

Det vurderes desuden, at man vil få brug for 1.034 mellem 1.239 intensiv-sengepladser og mellem 827 og 991 respiratorer, når epidemien topper.

Ifølge Viggo Andreasen bekræfter sygdomsbilledet fordelt på alder fra det nye studie, at de danske myndigheders fremskrivninger er realistiske.

»De bekræfter, at vi gør det rigtige i Danmark, når vi har særligt fokus på ældre som en del af risikogruppen. Og det bekræfter egentlig bare, at der ikke skal handles anderledes, og det er rart,« siger Viggo Andreasen til Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk