Han er The Boss. Rockkonge. En af de rocksangere, der tjener mest. Hænger ud med Obama. Men inderst inde er han stadig en usikker dreng, der savner sin fars anerkendelse. BT har mødt den nyudklækkede forfatter i London.
Den amerikanske rockstjerne, Bruce Springsteen, prøver sig selv af i en ny rolle som forfatter. Hans nye biografi ’Born to Run’ topper hitlister verden over. Mandag mødte han den europæiske presse i London for at tale om bogen. BT var med.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med The Boss. Hans nye biografi, ’Born to Run’, handler om skabelsen af rock’n’roll-rebellen og myten om samme, om musikken, The E-Street Band og verdensherredømme. Læs også om Springsteens forhold til Bob Dylan, Nobels litteraturpris og hans svar på, om han er blevet for gammel til at spille koncerter.
Det får du:
- Artiklen 'Jeg kæmper med mit selvværd'
- Tidslinje: Bossens liv
- Artiklen ' Selvfølgelig skal Bob Dylan have sin nobelpris
- Bossens salgs top-10
Han er The Boss. Rockkonge. En af de rocksangere, der tjener mest. Hænger ud med Obama. Men inderst inde er han stadig en usikker dreng, der savner sin fars anerkendelse. BT har mødt den nyudklækkede forfatter i London.
Den amerikanske rockstjerne, Bruce Springsteen, prøver sig selv af i en ny rolle som forfatter. Hans nye biografi ’Born to Run’ topper hitlister verden over. Mandag mødte han den europæiske presse i London for at tale om bogen. BT var med.
’London calling to the underworld’, synger The Clash kontrært i et af Bruce Springsteens mange yndlingsnumre.
At sige, at London råber til underverdenen denne milde efterårsmandag, ville være et sprogligt skønmaleri af typen, der hænger på nationalmuseet, nær Trafalqar Square.
Der er ikke meget undergrund eller rebelskhed over kvarteret, hvor Springsteen har afsat tid til et møde med blandt andre BT i anledning af sin udgivelse af biografien ’Born to Run’. Kvarteret omkring pladsen med statuen af Lord Nelson minder om en tid længe før brexit, hvor det engelske storrige bredte sig fra Australien til den amerikanske østkyst.
Bedømt ud fra et forudgående hemmelighedskræmmeri og solide sikkerhedsforanstaltninger kunne man tro, at hendes majestæt Dronningen havde besluttet at gå en tur fra det nærliggende Buckingham Palace.
Men dagens hovedperson er ikke royal. Han er The Boss. Den fremmeligste bærer af den amerikanske rock’n’roll-drøm. Og når han er løs, skal der ikke så meget til, før Fanden også er løs. I underholdningsverdenen er det en megabegivenhed, når Bruce en sjælden gang møder pressen.
»Jeg har været på bogturné i tre uger nu. Det er første gang i min karriere, jeg er kommet så tæt på så mange mennesker. Jeg har mødt en masse, der fortæller mig, hvad min musik har betydet for dem. Men det, jeg hører mest, er: ’Er du ikke højere? Jeg troede, du var højere’,« siger Bruce Springsteen med et stort grin.
’En dreng uden selvtillid’
Interviewet foregår i en biograf i et kunstcenter. Et par hundrede journalister overværer en seance, hvor en fransk journalist stiller spørgsmål, efterfulgt af nogle spørgsmål fra salen. Senere møder Springsteen pressen uformelt i en lille café i centret, hvor der er plads til en fjerdedel af de fremmødte. ’Ja, den husker jeg tydeligt, tak, min ven,’ siger bossen, da jeg roser hans koncert i Roskilde for fire år siden. Bossen er fit. Meget solbrun.
’Born to Run’ handler om skabelsen af rock’n’roll-rebellen og myten om samme, om musikken, The E-Street Band, verdensherredømme.
Det handler især om en usikker dreng uden selvtillid, der pustede til sit skrøbelige ego med en rockdrøm, og forfulgte den sammenbidt og ambitiøst, da han opdagede, at han havde det magiske touch. Om kvinder, sex og venner. Men det er også en historie om depressioner, især i de senere år. Om latent manglende selvværd og en ringe selvtillid. Om at bære på en tung arv fra Springsteens far, der led af flere psykiske sygdomme, og som især var plaget af paranoia.
»Jeg ved ikke, om jeg prøver at gøre et regnskab op med min far. Jeg prøver at fortælle en kompliceret historie om komplicerede mennesker. Jeg prøver at nuancere en historie, som måske har været fortalt lidt mere ensidigt tidligere. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har skrevet sange, der har været baseret på mit forhold til ham. I dag er jeg nået frem til, at min far var den far, han kunne være. Han bar nogle gener i sig, som jeg har arvet, og som jeg konstant må bearbejde. Jeg arbejder stadig med manglende selvtillid,« siger Springsteen, der som faderen har haft sine perioder, hvor Jack Daniels var den nærmeste ven.
Hadet til faderen
Mange af Springsteens største sange er skrevet på hadet til faderen, der aldrig lærte at respektere sin søn. Selv om ’Born to Run’ handler om at flygte fra autoriteter og en by i forfald er det i høj grad også en flugt fra faderen.
»Musikeren T-Bone Burnett sagde det meget rigtigt: Over alle rockmusikere svæver der en lille dreng, der råber ’hvorfor far?’. Jeg kender mange musikere, der jager faderfigurens anerkendelse.«
Et af de stærkere kapitler i ’Born to Run’ handler om dengang, Bruces mor tog sin søn og datter ned til faderens stamværtshus og bad sønnen gå ind på stedet, der oste af forfald, øl, aftershave og cigaretter, for at sige: ’Mor vil gerne have, at du kommer hjem nu’.
’Far tænker store tanker’
Det er naturligt at spørge, om den ellers meget private Bruce har haft betænkeligheder ved at dele ud af sit inderste i biografien.
»Der har været en fornemmelse af manglende tryghed, tror jeg, både hos Patti og mig. Hun har mest været interesseret i at læse kapitlerne om vores tre børn, Evan, Jessica og Samuel. Dem har hun godkendt og bakket op. Men selv om der har været denne fornemmelse af ’kan det nu holde?’, har jeg ikke sekund været i tvivl. Det er det samme, som når jeg skriver musik. Jeg vil ind i sjælens inderste. En del af den historie er mine psykiske problemer. Ellers er det ligegyldigt. Jeg bilder mig ind, at det er det, mit publikum forventer af mig.«
Hvor god en far du selv været?
»Da Patti og jeg fik børn, havde jeg levet som musiker i mere end 20 år. Jeg var vant til at det hele handlede om mig og min musik. Så kommer de der børn pludselig rendende ned i studiet. ’Nej, nej, nej, kan I ikke se, at far tænker store tanker?’. Hæ. Patti har været god til at lære mig at være far. Til at være der for børnene. Jeg har ikke været en perfekt far, men en god far.«
Du er ikke helt ung mere?
»Jeg stopper først, når jeg ikke vil mere. Tvunget af omstændighederne har jeg lært mig selv, hvordan jeg skal holde mig i form. Jeg er i bedre form, end da jeg var i 40erne. Jeg synes, at jeg deler noget med publikum. De kommer med deres åbenhed, deres drømme og imødekommenhed, når vi spiller. De har betalt os for det. Vi deler noget smukt. Da jeg begyndte havde jeg nogle drømme om noget større. Om noget uden for Freehold, New Jersey. Jeg havde nogle historier. Nogle triste, nogle glade. I bedste fald er det, hvad jeg kan give videre til mit publikum: drømmen, forløsningen,« siger Springsteen, og tilføjer:
»Nogle spørger, om jeg ikke er blevet for gammel. De sidste koncerter, vi spillede på vores seneste turné, varede mere end fire timer. Abstrakt set er det selvfølgelig alt for meget. Men sådan er det blevet, og jeg kan ikke forestille mig, at det slutter,« siger Springsteen:
»Det er det eneste, jeg kan, jeg har aldrig lært andet.«
Selvfølgelig skal Bob Dylan have sin nobelpris
Legenden Bob Dylan modtager som den første rocksangskriver nogensinde nobelprisen i litteratur. Det finder Bruce Springsteen helt rimeligt, men han afviser at spekulere i sine egne chancer – nu hvor Det Svenske Akademi har åbnet porten for rockmusikken til det, som mange anser for at være verdens fineste litteraturpris.
»Det får I mig ikke til at tale om,« siger Springsteen afvisende, men dog med et grin.
Siden det kom frem, er kritikken haglet ned over den svenske priskomite. Mange kritikere mener, at det devaluerer den prestigefyldte pris at den gik til en sangskriver.
»Selvfølgelig er det fortjent, at han får den pris. Hvis der er nogen, der har fortjent den, er det ham. Det skal jeg jo næsten sige som sangskriver. Bob og jeg kommer fra to forskellige baggrunde – han begyndte med folkemusik, jeg begyndte med at larme i nogle klubber i New Jersey. I begyndelsen dyrkede jeg det ikke rigtig. Jeg fik først for alvor øjnene op for ham i 1964, da jeg hørte ’Like a Rolling Stone’. Den tekst. Det var virkelig stort for mig at opdage en stemme, der talte til mig på den måde. Siden blev han en enorm inspiration.
I dag kalder jeg ham ’USAs far’. Hans livsværk fortæller historien om samtidens USA i udvikling og trækker tråde tilbage til de første amerikanske spillemænd og deres tid,« siger Springsteen.
Først i begyndelsen af 80erne skulle Springsteen vende sig mod den akustiske musik, som den blev spillet af Woody Guthrie, Hank Williams og Dylan. Det resulterede i albummet ’Nebraska’, senere ’The Ghost of Tom Joad’ og ’The Seeger Sessions’.
Sangene er ikke altid om mig selv
»Mange tror, at mine sange kun handler om mig selv. Sådan er det ikke altid. Nogle gange, men ikke altid. Jeg fortæller historier om mennesker, skæbner, som jeg på en eller anden måde finder spændende. Det næste skridt handler om at finde ud af, om jeg har noget til fælles med dem, jeg skriver om. Det har jeg ofte,« fortæller Springsteen.
Han læser selv meget – især bøger med dybe, psykologiske temaer. John Steinbeck, noir-forfatteren James M. Cain, New Jersey bysbarnet Philip Roth. Han læser mange biografier – og nævner apropos Bob Dylans ’Krøniker’. Og måske kommer der en roman fra Bruce Springsteen på et tidspunkt.
»Jeg kunne godt se mig selv fortsætte med at skrive prosa. Det har jeg fået ud af skrive denne bog.«
Tidslinje: Bossens liv
1949-63
Bruce Frederick Joseph Springsteen blev født den 23. september 1949. Han er vokset op i Freehold, New Jersey. Moderen, Adele Ann, der i dag lider af demens, har italienske aner. Hans far var af irsk afstamning og levede op til alle fordomme om irere og tørst. Et modsætningsfyldt forhold til faderen har været en skygge i hele Bruces liv. Han har to søstre, den ene har fotograferet tre af hans pladecovers.
1964-72
Bruces liv blev aldrig det samme igen, efter han først så Elvis og senere The Beatles på tv. Han spillede første gang som 16-årig i en trailerpark. Det første rigtige band hed The Castiles – to af deres numre høres på albummet ’Chapter and Verse’. Det var, da han senere spillede med bandet Earth, at han fik tilnavnet The Boss. Det var ham, der samlede penge ind efter koncerterne. Første store band hed Steel Mill med senere E-Street Band-medlemmer som Danny Dederici og Steve Van Zandt.
1972-74
Det første album, ’Greetings from Asbury Park, N.J.’, udsendes i januar 1973. Mange anmeldere sammenlignede ham med Bob Dylan og Van Morrison. I 1973 blev ’The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle’ udgivet uden succes. I 1974 så anmelderen Jon Landau (th) Springsteen i Boston og skrev: »Jeg så rockmusikkens fremtid, og dens navn er Bruce Springsteen. Og på en aften, hvor jeg havde brug for at føle mig ung, fik han mig til at føle det – som hørte jeg musik for første gang’. Landau blev senere Bruces manager.
1975-83
Gennembrudsalbummet ’Born to Run’ blev udgivet den 25. august 1975. Hele USA genlød af numre som ’Thunder Road’ og ’Jungleland’, men økonomisk gik det ikke godt. En juridisk strid med den tidligere manager Mike Appel holdt Bossen ude af studierne frem til 1977. Til gengæld blev coverversioner af hans numre store hit. Han optrådte flittigt og grundlagde sit ry som live performer. Springsteens første koncert i Danmark fandt sted i Brøndby Hallen 2. maj 1981.
1984-91
Albummet ’Born in th U.S.A.’ gjorde Springsteen til verdensstjerne og rockfænomen, godt hjulpet af MTV og den generelle optur i pladebranchen. Millioner af fans, der stod på The Boss-toget dengang, har fulgt ham siden. Efter at have turneret næsten uafbrudt med sit E-Street Band udgav han i 1987 ’Tunnel of Love’, der både er en musikalsk og privat milesten. Det var her omkring, han blev skilt fra Julianne Phillips og fandt sammen med Patti Scialfa. (th) Og i øvrigt også opløste The E-Street Band.
1992-98
Nygifte, lykkelige Bruce Springsteen udsendte i 1992 hele to album, ’Human Touch’ og ’Lucky Town’, hvor han for første gang sang positive sange. Begge blev salgsmæssige fiaskoer efter Bruce-standard, og en senere optræden i MTV Unplugged blev rakket ned. 90erne var årtiet, hvor han var småbørnsfar, turnerede mindre og blev mere og mere politiseret bl.a. med udgivelsen af ’The Ghost of Tom Joad’. Han har senere ironisk takket sin far for at have fremelsket det had.
1999-2007
I 1999 samlede Bruce igen The E-Street Band og påbegyndte en turné med udsolgte huse verden over. I 2002 udsendte han ’The Rising’, der især reflekterer over 11. september 2001. Mange af sangene var inspireret af telefonsamtaler, Springsteen havde ført med familiemedlemmer, der i dødsannoncerne havde nævnt, hvor meget hans musik havde betydet for de afdøde. I 00erne mistede han en del publikum i det sydlige USA pga. hans stigende liberale, politiske engagement, men fastholdt det europæiske.
2008-2016
Danny Federici fra E-Street Band døde i 2008. Året efter udsendte Springsteen albummet ’Working on a Dream’, der er tilegnet Federici, og Springsteen gav sin første optræden i pausen under Super Bowl XLIII. The Big Man, saxofonisten i The E-Street Band, Clarence Clemons, døde i 2011 og blev erstattet af Clarences nevø Jake. I 2012 gav Springsteen en forrygende koncert på Roskilde Festival. Springsteens hidtil sidste album, ’High Hopes’, udkom i 2014. Der skulle være et soloalbum på vej.
Bossens salgs top-10
1 ’Born To Run’ (1975)
5 af 6 stjerner
Det definerende album for Springsteen. Fra åbningen, titelnummeret, der stadig i dag står som den ultimative rock’n’roll-opdatering af den klassiske amerikanske drøm, til afslutningen, ’Jungleland’s episke, shufflebaserede fortælling. Det er her, Springsteen finder sin stemme.
Vigtige numre: ’Thunderroad’, ’Backstreets’, ’Jungleland’, ’Born to Run’.
2 ’Darkness on the Edge of Town’ (1988)
6 af 6 stjerner
Mørket slutter sig om New Jersey og resten af udkants-USA i signatursangene, rock’n’roll statementet Badlands og det symfoniske titelnummer. Den steinbeck’ske ’Adam Raised A Cain’ og utilpasset ungdom i ’Rasing in the Streets’.
Vigtige numre: ’Badlands’, ’Candy’s Room’, ’Prove it all Night’, ’Racing in the Street’.
3 ’The River’ (1980)
6 af 6 stjerner
Kontrasten mellem optimistiske, happy classic-rocksange og mørkere numre er tilstræbt af Springsteen. I dag står insisterende fodtampeperler som ’Sherry Darling’, ’Cadillac Ranch’ og ’Out in the Street’ som de mest renlivede rocksange i Bossens store katalog.
Vigtige numre: ’Hungry Heart’, ’The River’, ’Out in the Street’ og ’Independence Day’
4 ’The Ghost of Tom Joad’ (1995)
5 af 6 stjerner
Opkaldt efter hovedpersonen i ’Vredens druer’ er dette et afdæmpet folk/country-lydende album fra perioden uden The E-Street Band. Det er her, Springsteen for alvor er fortaler for taberne og de udstødte.
Vigtige numre: ’The Ghost of Tom Joad’, ’Highway 29’ og ’Across the Boarder’
5 ’Born in the U.S.A.’ (1984)
5 af 6 stjerner
Hørt i dag kan man savne den analoge 70er-lyd. Men muskelsvulmende lyd eller ej, pladen med kommende standarder som titelnummeret, ’I’m on Fire’ og ’Bobby Jean’ er en af 80ernes vigtigste rockplader, hvor Springsteen for fjerde gang på få år lykkedes med at redefinere sig selv som kunstner og samtidig løfte barren.
Vigtige numre: ’Cover Me’, ’Working on the Highway’ og ’No Surrender’
6 ’Nebraska’ (1982)
5 af 6 stjerner
Lige så varm, ’The River’ lyder, lige så koldt er der på dette album. Springsteen tog fusen på en hel verden med disse helt akustiske fortællinger fra de udstødtes USA. Nogle så det som hans kommentar til Ronald Reagans USA.
Vigtige numre: ’Nebraska’, ’Johnny 99’, ’Highway Patrolman’, ’My Father’s House’.
7 ’Greeting from Asbury Park’ (1973)
4 af 6 stjerner
Trods en vis musikalsk flossethed et underkendt album, der kan høres som skitser til den kommende rockbibelske figurmed tiltag til afrundede fortællinger, og man fornemmer den utilpassede ånd, der senere lukkes ud af flasken på ’Born to Run’.
Vigtige numre: ’Blinded by the Light’, ’Growin’ Up’, ’Spirit in the Night’ og ’It’s Hard to Be a Saint in the City’.
8 ’Magic’ (2007)
4 af 6 stjerner
Dårligt produceret album, hvor The E-Street Band lyder som et gidsel mellem digitale og rockklassiske ambitioner. Men der er mange gode sange. ’Magic’ er en af de mest harske, politiske fortællinger fra Bossen. ’Girls in Their Summer Clothes’ og ’Livin’ in The Future’ er på den anden side det nærmeste han kommer ABBA-sange.
Vigtige numre: ’Magic’, ’Radio Nowhere’
9 ’Tunnel of Love’ (1987)
4 af 6 stjerner
Reflektioner i kølvandet på den nye superstjernestatus og selvransagelse, der indfinder sig under skilsmissen fra skuespilleren Julianne Philips. Et stemningsfuldt, lavmælt album uden ’Born in the U.S.A.’s kortærmede biceps-rock – og igen tager Bruce et milelangt skridt videre.
Vigtige numre: ’Tougher Than the Rest’, ’Brilliant Disguise’
10 ’We Shall Overcome: The Seeger Sessions’ (2006)
4 af 6 stjerner
Det kan godt lyde hult, når en milliardær udsender et album med folkesange fra de undertryktes USA. At Pete Seeger har tjent formuer på disse ukrediterede viser fra USAs barndom, er en historie i sig selv. MEN selvom det indimellem grænser til corny, swinger albummet som ind i h...
Vigtige numre: ’Pay Me My Money Down’, ’We Shall Overcome’.
