Ikke siden han hittede med sangen 'I Believe I Can Fly' i 1996, har den amerikanske soulstjerne R. Kelly fået så meget omtale. Men denne gang er det ikke hitliste-toppen, men derimod isolationscellen, der vinker forude.

R. Kelly er nemlig mistænkt for mere end 30 ulovlige sex-forhold til mindreårige piger. Ifølge sagens anklager drev R. Kelly sin egen sex-kult med flere indespærrede piger. Og i kølvandet på en ny dokumentar-serie, 'Surviving R. Kelly', har politiet i Kellys hjemby, Chicago, ransaget soul-millionærens studie og hjem.

Flere af de misbrugte piger/kvinder har allieret sig med kvindesagsadvokaten Gloria Allred, der også repræsenterede Bill Cosbys ofre. Og i et interview med CNN udtrykker Allred, der selv er voldtægtsoffer, håb om en succefuld retsforfølgelse af R. Kelly.

Faith Rodgers er en af de mange kvinder, der anklager sangeren R. Kelly for sex-overgreb. Ved hendes side ses advokaten Gloria Allred.
Faith Rodgers er en af de mange kvinder, der anklager sangeren R. Kelly for sex-overgreb. Ved hendes side ses advokaten Gloria Allred. Foto: JEENAH MOON
Vis mere

»Vi har mange betydelige beviser. Og jeg ser fængsel i R. Kellys fremtid,« siger Allred.

Og uanset, om de mange alvorlige sigtelser og anklager imod Kelly fører til fængsel eller ej, så bliver sangerens karriere adrig igen som før.

Før stod andre superstjerner som Lady Gaga og Celine Dion således nærmest i kø for at samarbejde med R. Kelly. Nu har de selvsamme superstjerner travlt med at tage afstand fra deres eksven og samtidig sige undskyld for deres naivitet.

Lady Gaga er én af de mange musikstjerner, der nu siger undskyld for deres samarbejde med R. Kelly.
Lady Gaga er én af de mange musikstjerner, der nu siger undskyld for deres samarbejde med R. Kelly. Foto: MARK RALSTON - AFP
Vis mere

Og senest er det Golden Globe-vinder Lady Gaga, der har været i Twitter-blækhuset:

»Jeg vil gerne dybt beklage min fejlvurdering af R. Kelly. Og samtidig vil jeg også gerne sige undskyld for, at det har taget mig så lang tid. Jeg håber på jeres tilgivelse,« siger Gaga, der sammen med R. Kelly indspillede sangen med den nu uheldige titel 'Do What U Want (with my body)'.

Men for både Lady Gaga, Celine Dion, Chance the Rapper og hele musikbranchen mener advokat Gloria Allred, at det for sent at sige undskyld.

R Kelly har aldrig lagt skjul på sinsmag for seksuel dominans. Her ankommer han til Grammy-fest i 2004.
R Kelly har aldrig lagt skjul på sinsmag for seksuel dominans. Her ankommer han til Grammy-fest i 2004. Foto: ROBYN BECK - AFP
Vis mere

Allerede i 1994 blev R. Kelly nemlig anklaget for pædofili, da han giftede sig med den blot 15-årige sangerinde Aaliyah, som han havde kendt, siden hun var 12 år. I 2002 førte en lækket hjemme sex-video med sangeren og to unge piger igen til anklager om pædofili og voldtægt. Ligesom i Hollywood-producer Harvey Weinsteins tilfælde var R. Kellys forbrydelser således i flere årtier en 'kendt hemmelighed' både blandt journalister, fans og kollegaer.

»Alle vidste det. Men ingen reagerede. R. Kelly havde nemlig succes. Og 75 millioner solgte album og singler kan åbenbart føre til dødbringende tavshed,« siger Gloria Allred.

I samtlige tidligere anklager er R. Kelly sluppet for alvorlige konsekvenser. Ulovligt indsamlet bevismateriale og to splittede juryer har ført til frifindelse. Men efter #MeToo-bevægelsens start har piben fået en anden lyd.

Og samtidig er anklagerne blevet endnu mere alvorlige.

Demonstranter foran R. Kellys pladestudie i Chicago. Ifølge sagens anklager drev R. Kelly sin egen sexkult med mindreårige fanget bag murene i dette studie.
Demonstranter foran R. Kellys pladestudie i Chicago. Ifølge sagens anklager drev R. Kelly sin egen sexkult med mindreårige fanget bag murene i dette studie. Foto: SCOTT OLSON - AFP
Vis mere

Således anklages R. Kelly nu for at holde adskillige mindreårige indespærret i sit pladestudie i Chicago. Under ransagningen tidligere i denne uge fandt politiet en ulovlig lejlighed på adressen. Og imens sagen undersøges, og beviserne hober sig op, er R. Kelly gået under jorden.

Og ifølge avisen Chicago Chronicle siger hans advokat: 'Ingen kommentar.'

Graffiti med klart budskab. 'Rapist' (voldtægtsforbryder) har en eksfan skrevet på muren til R. Kellys pladestudie i Chicago.
Graffiti med klart budskab. 'Rapist' (voldtægtsforbryder) har en eksfan skrevet på muren til R. Kellys pladestudie i Chicago. Foto: SCOTT OLSON - AFP
Vis mere