Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
En flugtbilist er tidligt søndag morgen undsluppet politiet i Helsingør.
Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T.
Det var kl. 5.41, at en patrulje stødte på en udenlandsk registreret personbil, der dog satte farten op i stedet for at standse.
Herefter fulgte en biljagt i den nordsjællandske bys gader, hvor den sorte bil også undervejs blev mistet af syne.
Det hele endte på parkeringspladsen ved Borupgårdcentret, hvor den udenlandske bil blandt andet totalsmadrede en varevogn, mens også et træ måtte lade livet.
Efterfølgende stak føreren af bilen af, og Nordsjællands Politi har ikke fået fat på ham, da B.T. ringer ved 7-tiden.
På grund af bilistens forsvinden er det endnu uklart, hvorfor det endte, som det gjorde.
»Vi kender ikke baggrunden, men den ville i hvert fald ikke standse,« som vagtchef Daniel Cunneely siger det.
Det vides derfor heller ikke, om bilisten er kommet til skade i forbindelse med sammenstødet ved Borupgårdcentret.