Når stære følges meget tæt med deres artsfæller, er det sværere for rovfugle at fange dem. Den teori underbygges nu ved hjælp af computerspil.

Fænomenet "sort sol" er dramatisk og smukt: Tusindvis af stære på træk samler sig og skjuler solens gyldne stråler bag en sort sky af fugle.

Men hvorfor samler stære sig i så store flokke?

Ny forskning giver næring til teorien om, at store og tætte fugleflokke forvirrer rovfuglene og mindsker sandsynligheden for, at høge eller falke får en stær til aftensmad.

Vi har beviser, der peger på, at stære virkelig kan være bedre beskyttede mod rovfugle i større og tættere flokke, fordi de forvirrer rovfuglene, siger ph.d.-studerende Benedict Hogan fra School of Biological Sciences i Bristol ifølge Science Daily.

Han har været med til den nye forskning, der netop er publiceret.

Teorien om den såkaldte "forvirringseffekt" har været i omløb i nogen tid. Forskere har nemlig lagt mærke til, at stærene samler sig mere tæt i områder med mange rovfugle, og at rovfuglenes succesrate falder, når de vil angribe store flokke af småfugle.

Det er bare ikke så nemt at bevise effekten i kontrollerede forsøg, og derfor måtte forskere fra University of Bristol i England og Rijksuniversiteit Groningen i Holland tage alternative metoder i brug:

At teste disse teorier i det fri er svært, så vi byttede høgene ud med menneskedeltagere og lavede et computerspilseksperiment, hvor deltagerne forsøgte at flyve ind og fange en stær i en flok af op til 5000 simulerede stære, forklarer Benedict Hogan.

Computerspillet blev lavet på baggrund af data fra rigtige fugleflokke, og det er første gang, man har brugt 3D-simulering til at undersøge forvirringseffekten.

Det er en spændende måde at gøre det på. Problemet med naturen er, at det er ret begrænset, hvor meget vi kan lave af eksperimenter, hvor vi kan manipulere med tingene.

Dér er computersimulation en af de bedste måder, vi har, siger postdoc Mikkel Willemoes, der ikke har deltaget i det nye studie. Han forsker selv i fugle ved Københavns Universitet.

Spørgsmålet er, om resultatet kan oversættes til fritflyvende fugle og rovfugle i stedet for mennesker, tilføjer han.

Deltagernes forsøg på at lege høge viste sig at gå dårligst, når de computersimulerede stære samlede sig i store eller tætte flokke. Både størrelsen på flokken og tætheden i flokken viste sig at have betydning for forvirringseffekten.

Når det er en fordel at flyve i flok, kan det skyldes, at det er sværere at stille skarpt på ét objekt, når det er blandt mange andre objekter. Og det gør det kun mere forvirrende, at fuglene ofte flyver i dynamiske, bølgende bevægelser.

Hvis man står med et jagtgvær og skyder op i en flok, er det nemmere at ramme, hvis der er mange fugle sammen. Men når man jager som rovfugle, skal man vælge ét individ, følge det og fange det - og når fuglene er mange i en flok, er det rigtig svært at fokusere på ét individ, forklarer Mikkel Willemoes.

Effekten er ikke kun observeret hos fugle. Også fiskestimer eller flokke af pattedyr ser ud til at drage fordel af forvirringseffekten.

Andre læser også