At slå sine børn, bør være helt almindeligt, siger Søren Krarup, der kalder anti-voldskampagne for ’afskyelig nazisme’.

DEBAT: HVAD MENER DU OM KRARUPS UDTALELSER?

Kampagnen ’Bryd Tavsheden’, der skal få voldsramte børn til at bede om hjælp udenfor hjemmet, hvis de bliver slået, svarer til totalitære landes idé om, at børn skulle angive deres forældre til Staten, mener Søren Krarup, (DF).

Læs mere om kampagnen ’Bryd Tavsheden’ her

- Familier skal ikke kontrolleres af Staten. Det svarer til nazisternes og kommunisternes idé om, at børn skulle angive deres forældre, hvis de afveg fra den korrekte linje, siger Søren Krarup til bt.dk.

Ifølge Dansk Folkepartis tordenpræst er fysisk opdragelse af børn ikke det samme som vold. At revse sine børn, bør være enhver fars og mors ret, hvis de skønner det nødvendigt, siger Søren Krarup, der synes, at det er helt naturligt, at slå på børn indenfor hjemmets fire vægge:

- En ørefigen og en endefuld er en del af et helt almindeligt opdragelsesmønster. Det falder slet ikke ind under vold. Børnemishandling er ulovlig, og hvis der er tale om det, så kan myndighederne godt gribe ind.

- Men kampagnen Bryd Tavsheden er lavet, for at fortælle voldsramte børn, at de kan henvende sig til for eksempel myndighederne, hvis de bliver slået i hjemmet?

- Det er bare billige slagord, den slags kampagner er totalitære, og man skal ikke gøre familien til et offentligt anliggende. Det er en afskyelighed, at gøre et forhold mellem et barn og en voksen til et statsanliggende.

- Du har selv fire døtre, har du slået på dem?

- Næ, det tror jeg egentlig ikke. Det har ikke været nødvendigt, for det er jo søde velopdragne børn, siger Søren Krarup fra Dansk Folkeparti

Kampagnen Bryd Tavsheden kører i 100 biografer landet over, og er lavet af den danske instruktør Bille August for foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier.

Se Bille August film 'Alle børnene' her

Se Bille August film 'Dit liv ville ikke være det samme uden' her

LÆS MERE OM TABUET FAMILIEVOLD HER PÅ www.familievold.dk