Søren Espersen fik i sin barndom lov til at gøre, som det passede ham, og det medførte et større dyrehold i haven – hvad angår opdragelsen af hans egne børn, har de også altid fået lov at passe sig selv, bare de ikke stak fingrene ind i stikkontakten

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Søren Espersen. Her fortæller han blandt andet meget mere om sin opvækst og sin store kærlighed. Se også alle billederne fra hans personlige fotoalbum.


Søren Espersen fik i sin barndom lov til at gøre, som det passede ham, og det medførte et større dyrehold i haven – hvad angår opdragelsen af hans egne børn, har de også altid fået lov at passe sig selv, bare de ikke stak fingrene ind i stikkontakten

Foto: Privat
Vis mere

1. Landbrug i haven

Her var jeg syv år og sad med min collie, der hed Claes. Som barn havde jeg alle mulige dyr, kaniner, som jeg solgte til fjerkræslagterier, og høns i massevis, et par geder, ænder, gæs og endda også en gris, for at det ikke skal være løgn. Vi havde en kæmpestor have, hvor jeg kunne gøre, som jeg ville, og brugte masser af tid på dyrene, som jeg også tjente på. Det var nærmest et lille landbrug, jeg havde helt op til 10. klasse, hvor min far opdagede, at jeg ikke havde tid til at følge med i skolen, derfor måtte jeg sælge nogle dyr og gøre mig umage i skolen.

Foto: Privat
Vis mere

2. Kunne gøre hvad jeg ville

Min far Christian var skoleinspektør og havde aldrig rigtig fri om sommeren, for da skulle han lægge skemaer, så min mor Inger og jeg besluttede at tage en lille tur til Luxembourg i vores Morris 1000. Mine forældre havde jo fem børn allerede, da jeg kom til, så jeg tror, de havde opgivet alle ambitioner om opdragelse. Jeg fik stort set lov til at gøre, som jeg ville. Jeg kunne køre rundt i byen, som jeg ville – der var ikke nogen, der interesserede sig så meget for, hvad jeg gik og lavede, og det var meget skønt. Hvis jeg har bragt noget videre til mine børn i form af ’opdragelse’, altså i gåseøjne, så er det, at man skal lade børn være i fred. Min mor var lærer i en lille skole i nærheden, hvor hun underviste seks årgange, alle i samme skolestue. Hun var dygtig til at lære fra sig, og jeg tog jo med hende, fra jeg var helt lille, så jeg ikke skulle sidde derhjemme. Det var årsagen til at jeg kunne læse, allerede da jeg var tre. Det syntes mange var imponerende, og da jeg var 4-5 år, læste jeg avis. Jeg deltog meget i undervisningen, både i min fars og min mors timer.

Foto: Privat
Vis mere

3. Skuespil og arkæologi

Vi boede i Svenstrup i Himmerland syd for Aalborg. Jeg havde fritidsjob i Tivoli i Aalborg og havde nogle småtjanser med at køre traktor hos landmænd i høsten. Min drøm var dengang at blive skuespiller, men da jeg senere kom i gymnasiet, kastede jeg mig over historie og arkæologi. Men ellers gik jeg til spejder og spillede fodbold.Venstrefløjen kastede sig over Israel

Foto: Privat
Vis mere

4. Venstrefløjen kastede sig over Israel

Der stod jeg og fik mig en cerut. Nej, jeg trænede ikke muskler, jeg havde bare muskler, det har jeg stadig, men desværre er jeg blevet lidt federe siden dengang. Jeg trænede kun fodbold, men var god at have med, når andre skulle flytte, for jeg kunne løfte tunge ting. Og jeg kunne da også finde på at lægge arm og score en øl på det. Mens jeg gik på realskolen, var jeg engageret i socialismen og var til møder sammen med venstresocialister. Men da jeg kom i gymnasiet, blev jeg anderledes i min tankegang, for pludselig kastede venstrefløjen sig over Israel, og det gad jeg altså ikke være med til.

Foto: Privat
Vis mere

5. Røverne fra Rold

Vi tjente masser af penge med ’Røverne fra Rold’. Vi spillede på små kroer, i forsamlingshuse og især på Rømø, hvor vi spillede seks uger i træk. Vi kunne noder og var gode til populær dansemusik. Ham i midten var John, min svoger, og ham til højre er Lars. De første timer om aftenen var jeg hyggepianist, og fra klokken 22 spillede vi tre timer frem. Også tyske slagerhits, som vi fandt noderne til nede i Tyskland.

6. Valgte journalistikken

I 1974-75 var jeg værnepligtig i ti måneder i søværnet og havde med torpedobåde og ubåde at gøre. Jeg var en enkelt tur neddykket med ubåd i to – tre timer, og selvom det er trange forhold, havde jeg ikke nogen problemer med det, for jeg lider ikke af klaustrofobi. Det er en speciel type mennesker, der går i ubåde. Mens jeg var værnepligtig, knuste jeg min tommelfinger, da vi skulle hente de tunge øvelsestorpedoer op fra vandet. Det betød, at jeg blev sendt hjem i to uger for at komme mig. Jeg kan li’ at fortælle, at jeg er den eneste, der har været ramt direkte af en torpedo, som har overlevet. Efter militæret læste jeg teologi på Københavns Universitet, men jeg faldt ikke rigtig til. Jeg læste både hebraisk og græsk, og jeg er sikker på, jeg kunne være blevet en god præst, men jeg skiftede studie og kom ind på Journalisthøjskolen i Aarhus, og det fortrød jeg ikke.

Foto: Privat
Vis mere

7. Mødte kærligheden på Gibraltar

Jeg lærte min kone Yvette – hun er englænder – at kende, da jeg var på Gibraltar, den britiske kronkoloni. Det var ’love at first sight’. Dernede i det sydlige Spanien skrev jeg hovedopgave i min journalistuddannelse i 1980. Det var før, Spanien kom med i EU, og opgaven hed ’Gibraltar på tærsklen af Spaniens optagelse i EF’. Jeg interviewede både premierministeren og guvernøren, og der mødte jeg Yvette. I sommer var vi på krydstogt sammen, hvor vi igen var på Gibraltar – 36 år efter. Det var meget romantisk. Pudsigt nok blev der lavet et tv-program om livet på et krydstogtskib, hvor vi altså bliver filmet. Det program fra ITV får premiere til foråret, og jeg tror, jeg bliver godt behandlet, for der var ikke nogen, der vidste, hvem jeg var.

Foto: Privat
Vis mere

8. Pakkede dem ikke ind i vat

Her sad jeg med mine børn og læste avis. Jeg har altid været ufatteligt god til at koble af fra al den larm, der kunne være, og de var rigtigt gode til at passe sig selv. Hvis jeg har opdraget børn til noget, så er det at lade dem være i fred. Man skal ikke undervurdere dem – de skal selvfølgelig lære om trafikken, havet og stikkontakter og sådan, men man skal være varsom med at pakke dem ind i vat. Vi har haft det sjovt, men ikke noget med: Nu skal du sidde her og tegne. Jeg blev oftere inddraget som ham, der skulle stå i en busk og sige ’Bøh’. Der er en hel masse forældre, der ved noget om opdragelse af børn, som de gerne bringer videre, og det er som regel dem, der ikke kan finde ud af at opdrage deres egne børn. Den ideelle opdragelse findes ikke. Jeg har brugt tid på at fortælle dem om danmarkshistorien, kirker og gøngehøvdingen. Det kan de på fingrene, og resten har de selv fundet ud af.