Det var sgu da mig, der skrev under på aftalen om, at Danmark bliver det første land i verden, som må sælge pølser til Kina. Eksport for 250 millioner. Hallo. Der burde jo have stået blomster og et takkebrev til mig, da jeg kom ind ad døren, siger fødevareminister Dan Jørgensen med et kækt grin til familien Søndergaard over deres frokostbord.
- Nå, men så kan du tage dem med, der står der på bordet, siger Jytte Søndergaard og peger på den buket friske roser fra haven, hun har sat midt på bordet.
Kæk københavner møder jysk sindighed. Modsætningerne kunne ikke være meget større, når en socialdemokratisk fødevareminister møder en liberal kernevælger. Men rundt om bordet er man faktisk enige om det meste, og familien indrømmer, at den nuværende regering faktisk har gjort mere godt for landbruget end den forrige.
Da den 39-årige fødevareminister Dan Jørgensen (S) tiltrådte, frygtede landbruget det værste og håbede det bedste. En dyreaktivist fra Europa-Parlamentet, der blev kåret som ’Årets Dyreven’ af Dyrenes Beskyttelse i 2012.
Dan Jørgensen bruger en del af dagene i sommerferien på at komme ud og opleve nogle af de arbejdspladser, han er minister for.
Dagen som landmand
I dag deltager han i arbejdet på Baldershave mellem Give og Billund. En gård, der har været i slægtens eje gennem fem generationer. Da Søren Søndergaards forældre, Leif og Jytte, overtog gården, handlede det om at producere flest mulige svin. I dag styrer Søren produktionen minutiøst med ny teknologi, og han ved, at han ikke nødvendigvis tjener mest ved at producere så mange grise som muligt.
Derfor er det interessant for fødevareministeren at være sammen med Søren Søndergaard. Dansk svineproduktion og høj fødevaresikkerhed sikrer Danmark en milliardeksport hvert år. Men ’grisebasserne’ skal have det markant bedre, mener ministeren, der i sidste uge fremlagde en stor handlingsplan for bedre velfærd for svin.
Kl. 7.00
Mere end hver femte pattegris dør i staldene
På en tavle i personalestuen kan alle ansatte aflæse, hvordan det går med at nå den lange række af mål, Søren Søndergaard har sat sig i samarbejde med sin dyrlæge.
Det handler om at nedbringe dødeligheden, nedbringe sygdomstilfælde og medicinforbrug samt overholde målet for produktion af pattegrise og slagtesvin.
Søren Søndergaards opgørelse viser en pattegrisedødelighed på 16 pct, hvor landsgennemsnittet ligger på 22,4 pct. Det er noget, fødevareministeren lægger mærke til.
- I ligger meget godt i forhold til dødeligheden. Hvis alle gjorde det lige så godt, så havde vi ikke noget problem. Vi har sagt, at vi gerne vil have en gris mere til at overleve pr. kuld.
Det vil på landsplan svare til, at 6000 flere pattegrise vil overleve om dagen.
Det er alligevel over to millioner om året, siger ministeren.
Kl. 7.30
Soen ligger fikseret i fem uger
I farestalden ligger 5-600 nyfødte pattegrise side om side hos de 44 søer de første fire-fem uger. Når levendefødte pattegrise dør, sker det primært, fordi soen kommer til at lægge sig på dem, når hun vender sig.
Derfor ligger soen også fikseret i en bøjle de første fire-fem uger, efter at hun har faret.
- Det er noget af det, vi skal have gjort noget ved. Målet er, at søerne går løse i hele deres levetid. Derfor har vi sat 50 mio. kr. af om året til landmænd, der vil omlægge til løsdrift i farestalden, siger Dan Jørgensen.
Søren Søndergaard forebygger også antallet af dødfødte grise ved at have en ansat gående i farestalden om aftenen. Hvis en faring går i stå, går hun i gang med at hjælpe soen. Hendes løn kan godt tjene sig ind på det, Søren Søndergaard sparer ved, at flere pattegrise overlever, og fordi hun også kan lave andre opgaver samtidig.
- Det er virkelig godt. I begyndelsen undrede jeg mig meget over, at de kunne gøre tingene så meget bedre i USA. Det var så, fordi de har så mega-billig mexicansk arbejdskraft, at de kan holde øje med faringer hele døgnet. Den model ønsker vi så ikke at kopiere, for folk skal behandles ordentligt, siger Dan Jørgensen.
Kl. 9.00
Ministeren vil ikke inseminere
Så er det tid til en tur i løbestalden, hvor de søer, der skal insemineres, har deres stier.
Hos Søren Søndergaard går søerne i løs drift i fire uger. Det betyder ikke, at de løber rundt udendørs med trynen i jorden som økologiske svin. Når svin går i løs drift, betyder det bare, at de ikke er fikseret af en bøjle som inde i farestalden.
- Ambitionen er, at søerne som her skal gå frit hele livet, men landbruget havde brug for mere tid til indfasningen. I de fleste danske stalde går søerne kun i løsdrift i drægtighedsperioden, fortæller Dan Jørgensen.
Søren Søndergaard er enig:
- Vi skal bare ikke gå hurtigere frem i Danmark, end vi får resten af EU med. For så flytter vi eksporten ud af Danmark, siger Søren Søndergaard.
- Ja, vi skal presse på med dyrevelfærden, men kun så vi får en konkurrencefordel, siger Dan Jørgensen.
To ansatte lukker ornen Oluf ud. Han får lov at gå en runde og hidse søerne op, men det er Søren Søndergaard og hans ansatte, der inseminerer dem.
Dan Jørgensen siger ’nej tak’ til at være med til at inseminere.
- Nej, det skal der fagfolk til. De stikker jo kateteret op i dyret. Det skal man have respekt for, og jeg har heller ikke lyst til det, siger han.
Kl. 10.30
’Jeg er allergisk overfor bureaukrati’
Søren Søndergaard indførte for fire-fem år siden en fast praksis med, at dyrlæge Michael Janns gennemgår staldene med ham en gang om måneden.
- Det burde alle have gjort af sig selv, men fremover bliver det et krav, siger Dan Jørgensen.
Søren Søndergaard påpeger til gengæld, at det ikke giver mening at registrere hver eneste milliliter medicin, han giver en enkelt pattegris. Medicinen vil for længst være ude af kroppen, når grisen skal slagtes.
Fødevareministeren erkender, at han ikke ved nok om problemet.
- Men jeg vil da gerne undersøge det. Hvis der er regler, der ikke har nogen gavnlig effekt, så vil jeg hellere end gerne være med til at fjerne dem. Jeg har haft ni år i Bruxelles, så jeg er blevet allergisk overfor bureaukrati. Verdenssundhedsorganisationen WHO siger jo også, at vi er foregangsland i forhold til at nedbringe antibiotika i behandlingen af svin.
Kl.12
’Hvorfor laver I ikke en S-V-regering?’
Efter fem timers arbejde i staldene er det blevet tid til frokost, og her går snakken livligt. Om problemerne med landbrugsstøtten, om behovet for at bruge mere gødning, om Lars Løkkes bilagssager og Kristian Jensens mulige overtagelse af Venstre.
Søren Søndergaards far Leif har en ide:
- Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke laver en S-V-regering efter næste valg. Jeg synes faktisk, at vi vælgere bliver holdt for nar. I kan jo sagtens samarbejde. I laver da aftaler med hinanden, siger Leif Søndergaard.
Men Dan Jørgensen er ikke umiddelbart parat til at følge ideen.
- Arggh, det ved jeg nu ikke. Men jeg har et par indmeldelsesblanketter til Socialdemokraterne liggende ude i bilen, glider han af.
Kl. 13
Dan Jørgensen foretrækker økologiske koteletter
Søren Søndergaard vil til hver en tid foretrække en af sine egne koteletter. Han producerer dog først og fremmest efter, hvad forbrugerne hiver op af køledisken og ikke efter smag.
Fødevareministeren er til gengæld parat til at betale for en god, velsmagende kotelet.
Men han vil ikke betale 100 kr. for to koteletter.
- Min slagter har de bedste koteletter, jeg nogensinde har smagt. Nu har jeg en god løn og kan godt købe de økologiske. Men hvis du er enlig mor med et par drenge i voksealderen, der skal have noget kød, så bliver det fandme dyrt, siger Dan Jørgensen.
Efter frokost skal slagtesvinene af sted til slagteriet. Dan Jørgensen hjælper med at få svinene ud til lastbilen fra Danish Crown, og det ser ud til at foregå stille og roligt.
Men fødevareministeren følte sig lidt klemt inde i stalden, fortæller han.
- Det blev lige lidt trængt, da vi skulle ind at vælge de rigtige ud. Der var sgu en, der bed mig i gummistøvlen, fortæller han.
- Hm, det må være, fordi du ikke er borgerlig, lyder det sidste ord fra Søren Søndergaard.
