Skuespiller Damien Richardson er blevet kendt skyldig i at have udført en nazihilsen offentligt. 

Den 56-årige Richardson blev sigtet for at have udført den forbudte gestus under et politisk arrangement på en restaurant i september sidste år, skriver The Sun

Hændelsen fandt sted under et arrangement, hvor Richardson under sin tale løftede højre hånd. Arrangementet blev afholdt af National Workers Alliance, hvis agenda er at bevare den vestlige kultur og identitet. 

Angiveligt skulle skuespilleren havde udført den forbudte nazigestus, mens han hånede en artikel, som han hævdede sammenlignede ham med Hitler. 

Under talen løftede han højre hånd og sagde: 

»Får jeg en bøde nu? Skal jeg i fængsel i fem år?'«

Kendt skyldig
Dog fandt en dommer ved en tre dag lang retssag Damien Richardson skyldig i at have udført den forbudte hilsen.

På bagkant af episoden har Damien Richardson udtalt, at det var et forsøg på at demonstrere, at han tydeligvis ikke er nazist. 

Men ifølge en australsk lov, der trådte i kraft i 2023, er det ulovligt at foretage en nazihilsen et offentligt sted samt at vise nazisymboler. 

Richardson har yderligere udtalt, at han er meget stolt over sin bedstefar, der kæmpede mod nazister. 

Strafudmålingen mod skuespilleren for nazihilsenen vil finde sted 4. december. 

Damien Richardson har spillet med i sæbeoperaen 'Neighbours' og spillet kriminalbetjenten Matt Ryan i 'City Homicide'.