Højt begavede børn har det ofte svært i folkeskolen, fordi systemet ikke genkender et barn med særlige evner. De trives ikke socialt, og det påvirker indlæringen. Derfor skal folkeskolerne blive bedre til at finde og hjælpe de dygtige elever, mener eksperterne.
Det er nemmere at have et barn, der ikke er så kvikt, end at have et barn, der er højt begavet. Sådan oplever nogle forældre til begavede børn det i hvert fald.For hvor et barn, der ikke kan følge med i skolen, vil blive opdaget og få tilbudt ekstra undervisning og støttelærer, er der ingen, der opdager, hvis en elev er højt begavet. Han risikerer i stedet at blive stemplet som et forstyrrende element og at få store huller i den basale indlæring:
»Jeg kender til mange eksempler på højt begavede børn, der er blevet trukket igennem systemet hos psykologer og psykiatere, fordi man ikke kan finde ud af, hvorfor de er anderledes. Men der er ikke noget galt med dem, de er blot højt begavede. Men desværre kan systemet ikke genkende høj intelligens,« mener Pernille Buch-Rømer, der er leder og stifter af privatskolen Mentiqa, som er Danmarks første skole for særligt begavede børn.
Kloge kommer bagud
Et meget intelligent barn risikerer ofte at komme bagud i skolen. For når barnet ikke trives, går det ofte ud over indlæringen. Højt begavede børn interesserer sig ofte for få ting, og så bruger de alle deres kræfter på det. Men resten følger de ikke med i, og derfor kan de komme bagud i andre fag. Flere eksperter erkender problemet med de kloge børn, men de mener, at folkeskolen godt kan rumme de fleste børn. Både de kvikke og de langsomme. Folkeskolen skal bare blive meget bedre til det.
»Det er et meget stort problem med de oversete kloge børn i folkeskolen,« fastslår Ole Kyed, der er psykolog og har en lang erfaring fra psykologisk-pædagogisk rådgivning i Lyngby-Taarbæk kommune.
Janteloven spiller ind
Ole Kyed mener, at folkeskolen skal kunne klare størstedelen af de klogeste børn, og at det kun er få, der har brug for privatskole. Men det kræver, at folkeskolen bliver bedre til at spotte de kloge elever.
»De fleste højt begavede børn vil sagtens kunne gå i folkeskolen. Men det er også nødvendigt, at lærerne bliver bedre til at identificere de kloge børn, så de kan støtte dem, og at det bliver mere acceptabelt at tale om, at nogle elever er bedre, og andre er dårligere,« siger Ole Kyed.
Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er enig med Ole Kyed:
»Der har ikke været fokus på elever med særlige forudsætninger. Holdningen har været præget af janteloven, og man har ment, at det var udansk. Men med Mentiqa skolen er der kommet debat om emnet, og det er godt,« siger Niels Egelund.
Danmarks Lærerforening mener dog, at problemet er overdrevet.
»Skolerne differentierer undervisningen for alle elever.
Men det er ikke kun skolens opgave at finde elevernes niveau.
Det er en fælles opgave, som forældrene skal deltage i.
Hvis man mener, man har et barn med særlige behov, så skal man sige det til skolen, så man i fælleskab kan gøre noget ved det,« mener Ole Holdgaard, der er formand for Pædagogisk Udvalg i Danmarks Lærerforening.
