En 60-årig skolemedarbejder i Sverige er blevet sigtet for grove seksuelle overgreb mod 15 piger i folkeskolealderen.

Det skriver det svenske medie Expressen.

De fleste af overgrebene fandt sted på en skole i Uppsala, hvor den 60-årige mand arbejdede. 

Ofrene er 15 piger i folkeskolealderen, den yngste blot otte år, den ældste ti.

Anklager, Erik Grönvall, har udtalt sig til mediet og giver flere rystende detaljer om, hvad den 60-årige er sigtet for. 

»Han har rørt ved dem, kærtegnet dem, rørt ved dem under deres undertøj og så videre,« siger Erik Grönvall, og understreger at de fleste af overgrebene fandt sted i 2023.

Ifølge anklageren tog den 60-årige også billeder af pigerne i smug, og det var ofte mens de skiftede tøj i omklædningsrummet.

Det var først da pigerne betroede sig til deres forældre og skolens ledelse, at manden blev anholdt. 

Han har siddet varetægtsfængslet siden maj.

Den 60-årige er sigtet for flere tilfælde af seksuelt overgreb mod et barn samt børnepornografi.

Den sigtede var ikke ansat som lærer, men havde en anden rolle på skolen, hvor han stadig havde kontakt til børnene.

Den igangværende efterforskningen har afsløret manden i også at have seksuelle billeder af børn fra en anden skole i Uppsala. Flere af disse forhold kan dog ikke retsforfølges, da de er forældet ifølge svensk lov.

Manden nægter sig på nuværende tidspunkt skyldig.