Noget for noget: Direktør indsamler penge og får bestyrelsespost.

Anders Fogh Rasmussens nære ven og fodboldkammerat, direktør Fritz Schur samler årligt mellem 100.000 og 350.000 kroner til Venstre.

Det sker som formand for Den Liberale Erhvervsklub, og klubben er dermed en af de største private bidragydere til Venstres bugnende partikasse.

Men i Venstres regnskab står der blot, at Den Liberale Erhvervsklub indbetaler over 20.000 kroner om året. Det præcise beløb behøver man ikke at oplyse.

Nu vil SF have skærpet reglerne om åbne partiregnskaber, så det bliver umuligt for virksomheder at gemme sig bag private klubber, som den Fritz Schur er formand for.

»Vi skal have virksomhederne frem i lyset,« siger SF's gruppeformand Aage Frandsen.

Pengeinteresser
Alle beløb over 5.000 kroner skal opgives, og private bidragydere skal oplyse det præcise støttebeløb. Kun på den måde kan man aflive mistanken om, at A.P. Møller eller andre køber sig til indflydelse på partiernes politik, fremgår det af SF beslutningsforslag, der er på vej igennem Folketingets lovmølle.

»Risikoen er, at politik i større og større omfang bestemmes af pengeinteresser,« siger Aage Frandsen.

Men den frygt forstår Fritz Schur ikke. Han har siden Fogh i 1998 opfordrede ham til at stifte Den Liberale Erhvervsklub været en effektiv indsamler.

Man kan sige så effektiv, at Fogh året efter sin valgsejr og i bedste noget for noget-stil udpegede ham til formandsposten for Post Danmarks bestyrelse. Senest har videnskabsminister Helge Sander sat Fritz Schur i spidsen for det ny Rådet for Teknologi og Innovation.

Fritz Schur afviser pure, at man kan købe sig til indflydelse.

Vælter ikke regnskabet
»Det foregår ikke i Venstre,« siger han og minder om, at det kun er få dage siden, at Fogh kritiserede TDC's og Jyske Banks skattemoral.

»Jo større partierne er, des større beløb skal der ind, for at det gør et indtryk på partiet. Med al respekt for Venstre vil jeg påstå, at 250.000 kroner ind mere eller mindre ikke vælter partiregnskabet. Det gør det heller ikke for Socialdemokraterne.

Den offentlige partistøtte udgør et langt større beløb. Hvis et lille parti fik 250.000 kroner ind, ville det virkelig rokke partikassen. Men ikke i de store partier. Det ville kræve kolossale beløb at købe sig til indflydelse, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. I årtier har man jævnligt kunnet se, at S ikke har fulgt parolen hverken fra LO eller de store fagforbund, og nu med statsministerens udfald mod erhvervslivet, tyder det ikke på, at man »pleaser« erhvervslivet,« siger Fritz Schur.

I øvrigt har han intet imod at lægge alle navne og pengebeløb frem i fuld offentlighed.

»For Den Liberale Erhvervsklub betyder det ikke noget,« siger han og tilføjer, at han personligt er imod det. Men mere åbenhed vil ikke afskrække virksomhederne fra at støtte Venstre i fremtiden, vurderer han.

Bundet af aftale
»Jeg tror ikke, at det vil genere nogen af dem. Der er ikke noget illegalt i at støtte et politisk parti. Mange virksomheder støtter flere partier,« siger han.

Socialdemokrater og de Konservative bryder sig derimod ikke om SF's forslag. De to partier er bundet af en politiske aftale fra 1995 om øget partistøtte, og ingen af dem ser nogen grund til at bryde forliget.

»SF's forslag er grundlæggende sympatisk, men vi har en aftale med K, og den holder vi os til,« siger Pia Gjellerup (S).

smo@bt.dk