Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det går mildest talt helt skævt for Peloton, der sælger interaktivt fitnessudstyr.

Men nu går der rygter om, at Amazon og måske Nike kan blive virksomhedens redning, skriver Reuters.

Peloton har under coronapandemien ellers nydt godt af, at vi alle var i en eller anden form for lockdown. For så kunne de mest træningsinteresserede bruges netop virksomhedens udstyr til at træne derhjemme.

På aktiemarkedet bragede virksomheden også derudaf, og det gik så godt, at de endte i Nasdaq 100 – aktieindekset for 100 største amerikanske virksomheder, der ikke er inden for den finansielle sektor.

Dog har Peloton fået det gode gamle 'højt at flyve, dybt at falde'-ordsprog ind på livet.

For med genåbningen af samfundet vil flere ned i fitnesscentrene igen, og virksomheden er heller ikke længere end del af toppen i det amerikanske aktieindeks Nasdaq 100.

Men nu kan heldet måske vende, da det rygtes, at Amazon og Nike er interesseret i at lægge billet ind på fitness-virksomheden.

Ifølge Reuters oplysninger er det Blackwells Capital, som ejer en del af Peloton, der har opfordret bestyrelsen til at sætte virksomheden til salg.

Dog er der endnu ikke meldt noget ud fra nogen parter.

Nyhedsmediet Reuters har forsøgt at få en kommentar fra Peloton og Nike, som ikke er vendt tilbage på henvendelsen. Amazon afviser at kommentere på sagen.

Andre læser også