Lyt til artiklen

Inden den israelske hær lørdag rykkede ind i Gazastriben lykkedes det militæret at hacke sig ind på frekvensen til Hamas’ tv-station og udsende en målrettet advarsel til organisationens ledere: Jeres tid er ved at ride ud!

Den psykologiske krigsførelse har for alvor gjort sit indtog I cyberspace med under den igangværende konflikt mellem Hamas og Israel i Gazastriben.

For en uge siden åbnede den israelske hær, sin egen videokanal på YouTube, palæstinensere har i Second Life lanceret et propaganda-univers, The Palestinian Holocaust Museum og lørdag hackede den israelske hær sig ind på Hamas’ tv-kanals frekvens og sendte en alvorlig advarsel til de palæstinensiske ledere.

Hamas har siden siden den 7. januar 2007 sendt kanalen ”Al Aqsa TV”, fyldt med propaganda-programmer, fra en bygning i Gaza By. Selv om tv-stationen blev bombet for et par dage siden, er sendingerne ikke stoppet.

Men lørdag fik seerne sig en overraskelse, da den israelske hær for en stund ”overtog” frekvensen på den egyptiske ”Nilesat”-satellit: Den normale tv-billede forsvandt præcis klokken 08.08:36 lørdag formiddag, og frem tonede portrætterne af syv Hamasledere. Syv røde kikkertsigtekorn tonede frem i deres pander og med lyden af skudsalver i baggrunden fløj billederne ud af skærmbilledet.

Med et vækkeur stillet til præcis klokken 09.99 som illustration sendte israelerne en klar besked til den palæstinensiske ledelse i Gaza: ”Jeres tid er ved at runde ud”.



Den israelske hærs YouTube-kanal, www.youtube.com/user/idfnadesk, havde premiere mandag den 29. December, hvor Israel Defence Forces (IDF, red) siden har lagt klip ud, med blandt andet sort-hvidevideooptagelser af luftbombardementer af mål i Gaza.

- Eftersom staten Israel igen står over for dem, som gerne ser os ødelagt, er det afgørende, at vi i IDF (Israel Defense Forces, red.) viser verden den umenneskelighed, som er rettet mod os, og vores bestræbelser på at stoppe den, erklærede militærets talsmand kort efter åbningen.

Allerede på førstedagen blev visse klip bortcensureret af YouTube, men kanalen lever stadig i bedste velgående.

I Second Life-universet The Palestinian Holocaust Museum ses bannersvingende demonstranter, som opfordrer Israel til at indstille fjendtlighederne, men der vises også mere grusomme billeder af born, some r blevet dræbt af israelske bomber I Gaza.

- Det, vi er vidner til i dag er en helt ny form for krig, en ny måde at udkæmpe et slag på, i konflikten mellem Israel og den arabiske verden. Vi oplever, at folk går på internettet for at udtrykke deres protest mod det, der foregår, siger den palæstinensiske blogger Ala Ala el-Dein fra Vestbredden.