Satelit-billeder fra Den Røde Planets overflade viser Grand Canyon-lignende landskaber, med kilometer-dybe dale og kratere.

Det er den europæiske rumfartsarganisation ESAs satelit, som har leveret de klareste og mest detaljerede fotos af Mars, som vi hernede på jorden nu kan se.

Billederne er lavet ved hjælp af en snedig 3D-teknik, som går ud på at lægge fotos fra forskellige vinkler og kredsløb oveni hinanden. Og på den måde gøre dem ekstra livagtige.

Mars ligger omkring 60 mio kilometeter fra os, men takket være billederne kan vi nu se de interessante Grand Canyon-lignende formationer – som forskerne er sikre på er dannet af vand.

Scroll ned og læs mere

Dalene på billederne, som ligger i området Echus Chasma, der ligger lige nord for Mars’ ækvator, er ifølge ESA omkring 100 kilometer lange og 10 kilometer brede. Og går ned i en kilometers dybde.

Nærliggende dale er op til 4 kilometer dybe, og på billederne kan man også se kratere – og det forskerne mener er klare eksempler på vulkansk aktivitet.