Da den unge KU'er Nikita Klæstrup onsdag eftermiddag tjekkede sin Instagram-profil, fik hun sig noget af en overraskelse. Hun havde fået 500 nye udenlandske følgere. Grunden? Et billede af Nikita Klæstrup i gallakjole til Konservative Ungdoms 110-års jubilæum. På under 24 timer er antallet af nye følgere på Facebook og Instagram røget i vejret med over 25 tusind, og nu har det amerikanske magasin Playboy også fået øjnene op for Nikita Klæstrup.

Playboy.com kan man se en længere billedserie af Nikita Klæstrup, og på internetsiden reddit.com hitter billedet af Nikita Klæstrups i gallakjole. Det har givet Nikita Klæstrup over 25 tusind nye følgere på Facebook og Instagram.

»Det er helt vildt, at det er nået så langt ud! Jeg synes, det er ret sjovt, og jeg er meget smigret over, at Playboy skriver om det. Det er jo et meget berømt og anerkendt magasin,« siger Nikita Klæstrup til bt.dk.

Billedet, som startede det hele, blev taget til KUs jubilæumsfest tilbage i januar i år, og det har allerede været diskuteret i de danske medier tidligere på året. Men selvom billederne ikke har den samme pondus i medierne i Danmark længere, så har udlandet nu fået øjnene op for den danske KU’er. Men det er næppe af politiske grunde, mener Nikita Klæstrup:

Læs også:

»Jeg synes, det er meget sjovt, at mit billede bliver delt så meget rundt om på nettet. Men jeg tror ikke, at folk i udlandet lægger så meget mærke til mine politiske holdninger i Danmark,« siger Nikita Klæstrup.

Da billedet først kom frem i medierne i Danmark, skabte det en masse postyr, og flere danskere satte spørgsmålstegn ved Nikita Klæstrups evner som politiker. Det fik hende til at lave et debatindlæg i Politiken, hvor hun forklarede sine holdninger og forsøgte at sætte gang i debatten.

»Folk havde misforstået billedet. Det var jo privat og ikke et officielt billede. Selvom jeg forsøger ikke at læse den slags negative kommentarer, lagde jeg mærke til, at folk blandt andet mente, at jeg måtte være uintelligent. Så jeg valgte at tage debatten op og vise, at det ikke er tilfældet. Jeg synes ikke, at mine billeder er så meget anderledes, end dem andre piger på min alder vælger at dele,« fortæller Nikita Klæstrup.

Selvom Nikita Klæstrup foretrækker, at folk kender hende for sine politiske holdninger og ikke de billeder, som bliver delt i stort omfang på nettet, så fortryder hun intet. Tværtimod byder hun torsdag de nye følgere velkommen. Her kan du se billedet af Nikita Klæstrup i den omtalte kjole, samt andre billeder fra hendes Instagramprofil.

 

Billedet her er Nikita Klæstrups velkommen til de 25.000 nye »venner« på de sociale medier.
Billedet her er Nikita Klæstrups velkommen til de 25.000 nye »venner« på de sociale medier. Foto: Nikita Klæstrup
Vis mere