Det kan være en dyr fornøjelse at sætte kursen mod Frankrig, Østrig eller Norge for at få dækket sit skibehov.

Men fra nu af behøver du heller ikke at rejse udenlands for at få flere kilometer i dine ski.

Tirsdag morgen åbnede Amager Skibakke - også kaldet Copenhill - nemlig for første gang op for skientusiaster i København.

Og tilslutningen var stor i det solrige vejr.

Amager Bakke åbner for gæster på skibakken i vinterferien, tirsdag den 12. februar 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)
Amager Bakke åbner for gæster på skibakken i vinterferien, tirsdag den 12. februar 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Den kunstige skibane er 450 meter lang og varierer i sværhedsgrad.

Det øverste stykke svarer til en sort pist, og så bliver det nemmere og nemmere ned ad bakken.

I bunden af bakken slutter du på et stykke, der svarer til en grøn pist.

Og netop grøn er også den temmelig opsigtsvækkende farve på bakkens underlag.

Amager Bakke åbner for gæster på skibakken i vinterferien, tirsdag den 12. februar 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Amager Bakke åbner for gæster på skibakken i vinterferien, tirsdag den 12. februar 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det er nemlig grønt neveplast, der pryder bakken, og det skulle efter sigende næsten være ligesom at stå på ski på en fransk eller italiensk pist.

Den grønne plast bliver smurt med silikone, og derudover skal gæsterne også køre deres ski eller snowboard over en slags 'svamp' med silikone, der sikrer, at man glider glat på underlaget.

Amager Bakke åbner for gæster på skibakken i vinterferien, tirsdag den 12. februar 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)
Amager Bakke åbner for gæster på skibakken i vinterferien, tirsdag den 12. februar 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Skibakken ligger placeret oven på et forbrændingsanlæg, og der vil desuden også være både en restaurant, klatrevæg og café ved Copenhill, når den i løbet af foråret åbner officielt.

Bakken har åbent et par dage i vinterferien, men her er billetterne allerede revet væk.