Op i en båd, padle padle padle, bund en øl, snur rundt, og padle padle tilbage. I dag bliver Universitetsparken invaderet af mere end 20.000 studerende, der med øl som største energikilde, vil kæmpe om trofæet Det Gyldne Bækken i den årlige Kapsejladsen.

12 studenterforeninger deltager i Kapsejladsen, hvor holdene sender deres deltagere af sted en ad gangen. Først skal søen i Universitetsparken forceres i båd, herefter drikker man en øl, snurrer rundt om flasken ti gange, og ror derefter tilbage til udgangspunktet. Og så er det næste deltager på holdets tur.

Universitetsparken er sat på den anden ende. Forud for dagens hovedret - kapsejladsen - har fredagen blandt andet budt på traditionelt nøgenløb. Vis mere

Hurtigste hold vinder Det Gyldne Bækken og ikke mindst et helt års håneret.

»Kapsejladsen har det hele: Drama, komedie og højspændt action. Og den altid nærværende chance for at se de undertippede komme til tops,« siger Malthe Jessen, som i år er arrangør sammen med sin ven og medstuderende, Gideon Strange.

SE ENDNU FLERE BILLEDER HER

Sidste år vandt Statskundskab for første gang Kapsejladsen.

Universitetsparken er sat på den anden ende. Forud for dagens hovedret - kapsejladsen - har fredagen blandt andet budt på traditionelt nøgenløb. Vis mere

Siden den første Kapsejlads i 1991 har begivenheden udviklet sig til noget der mest af alt minder om en endagsfestival i Universitetsparken.

Her er både boder, toiletvogne, sikkerhedsvagter, storskærme og nøgenløb.

Universitetsparken er sat på den anden ende. Forud for dagens hovedret - kapsejladsen - har fredagen blandt andet budt på traditionelt nøgenløb. Vis mere

I år dukker Rasmus Bjerg og Simon Jul op som konferencierer, der skal styre løjerne, som vi naturligvis dækker her på stiften.dk. Herunder kan du desuden følge løjerne, som de udspiller dig på Twitter.