Poul Schlüter er blevet pensionist på fuld tid og sparer hvor han kan.

Poul Schlüter passer godt på pengene. Som statsminister trak han Danmark væk fra gældens afgrund og var kendt for at købe sine jakkesæt på tilbud. Nu er han blevet 77 år, og holder som fuldtids-pensionist stadig af at spare, hvis han kan.

- Jeg har lige opsagt min mobil-telefon, fordi jeg slet ikke havde brugt den i et halvt år. Og jeg klipper mig selv. Det har jeg gjort, siden jeg var 30.

En gang hver halvanden måned tager jeg saksen frem. Faktisk skal det ikke være en saks, men sådan en hundetrimmer-historie med takker i begge sider, så man halvvejs river det af, siger den konservative eks-statsminister og viser energisk med hænderne over sit lyse hoved, hvordan han griber sin private version af begrebet 'pensionistklip' an.

Han sidder afslappet i en af de mange sofaarrangementer i sin 365 kvadratmeter store herskabslejlighed på Frederiksberg Allé.

Allerede da han åbner entredøren, er det tydeligt, at han er blevet ældre. Øjnene er lidt mere skjult, mens de lyse øjenbryn har fået lov til at vokse.

En skrækkelig forestilling
Men stemmen er stadig umiskendelig, og Schlüter siger stadig 'Danmark', som kun han kan sige det. Man retter næsten ryggen og slår hælene sammen.

Privat har Poul Schlüter siden 1989 dannet par med den 20 år yngre Anne Marie Vessel. En aldersforskel omverdenen har været meget optaget af.

- Det må folk selv om. Nu har vi været gift i 17 et halvt år, og det er ganske lang tid. Vi har det dejligt - navnligt om sommeren. Der er vi i sommerhuset i Hornbæk.

Som årene går føler jeg, at aldersforskellen udligner sig. Nu er min kone blevet 17 år ældre, og det kan mærkes.

Hun er holdt op som rektor på balletskolen, men instruerer og underviser stadig.

Hun har lige været i Estland med 'Sylfiden'. Det er en skrækkelig forestilling. Det tør jeg sige, fordi jeg har set den 12 gange.

I den nye bog om de fem nulevende statsministerfruer 'Første Damer' fortæller Anne Marie om sin manglende jalousi til sin mands fortid:

- Poul har kendt mange kvinder - han er meget dameglad og elsker kvinder. Det har jeg hele tiden vidst, men det synes jeg da bare er charmerende.

Ligger jalousi dig lige så fjernt?

- Jeg kender slet ikke til begrebet jalousi. Når to mennesker et stykke op i årene gifter sig, ved man jo, at de har en fortid. Hvis man begynder at blive jaloux på den, så går det rivende galt.

Vi har begge en fortid, men vi har da også en fremtid.

Det vigtigste i et ægteskab - bortset fra at man helst skal elske hinanden - det er at man giver sin medpart råderum, plads. Også til at være anderledes end man selv er.

Find dig i særhederne
Hvis et ægteskab bærer præg af, at den ene prøver at lave den anden om, så ender det ofte galt. Man må finde sig i den andens særheder og form for personlighed. Selvfølgelig påvirker man hinanden lidt, men endelig ikke for meget. Der skal være råderum. Det er vigtigt.

Hvad har du som 77-årig lært er vigtigt i livet?

- Livet giver utrolig mange muligheder. Kunsten er at gøre brug af en af dem rigtig for alvor. Der er vi heldigvis så forskellige. Vi går ikke og falder over hinanden. En vil gerne være historiker, en anden vil være landmand og en tredje - og det er undtagelsen - vil måske gerne være politiker.

En undersøgelse for nylig viste, at folk over 65 år især fortrød, at de ikke havde dyrket mere elskov som yngre. Kan du genkende det?

- Jeg forstår godt svaret. Jeg har aldrig været underforsynet med elskov - eller kærlighed. Men det er jo så forskelligt.

Vi er så travle og karrierebetonede allesammen, så det kniber med at finde tiden.

Da min kone Lisbeth døde i 1988, var det et hårdt slag, som tog meget hårdt på mig.

Men da der var gået en vis tid, sagde jeg til mig selv: det passer ikke, at der ikke er en anden kvinde, som er så god og dejlig, at du ikke gerne vil giftes med hende.

Så skal man altså ud at lede, og det gjorde jeg. Jeg gik ud og ledte bevidst, og det afsatte jeg tid til. Det blev belønnet ved, at jeg mødte Anne Marie. Hun er så 20 år yngre end mig, men det er der ikke noget at gøre ved. Det var et spørgsmål om at ville.

Glemmer pillerne
Da Lisbeth Schlüter døde blot 43 år gammel, var det som følge af kræft i underlivet. Derfor har Poul Schlüter bedt Anne Marie gå til gynækolog et par gange om året for en sikkerheds skyld.

- Til gengæld er hun efter mig, når jeg om morgenen glemmer at tage mine piller. Det er et helt måltid - en halv snes stykker for alt muligt.

Du har tidligere sagt, at kvinder har været essensen i dit liv, men at du som ung ikke altid var så ridderlig og hensynsfuld, som man burde være?

- Når man er ung, kan man godt blive involveret i nogle lidt løse bekendtskaber, og når sådan et forhold skal afsluttet, så appellerer det til ridderligheden. At man gør det lidt nænsomt.

Der har jeg måske som ung ikke altid været så hensynsfuld, som man burde være. Men det kan da bestemt være meget vanskeligt.

Kan man tillære sig charme?

- Hvis et menneske er charmerende, er det nok mest medfødt. Det er en gave. Men selvfølgelig kan man udvikle det og udnytte det. Også politisk.

Det gjorde jeg sommetider i udenrigspolitisk nævn eller markedsudvalget, når udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, red.) var kommet lidt galt af sted - det skete nu og da.

Når jeg så blev kaldt i samråd af socialdemokraterne, lagde jeg vægt på - ved siden af det saglige - at sige noget muntert, så de kom til at le. Når de først havde leet, var det ikke let at vende tilbage til at være vred. Det havde jeg meget udbytte af, husker Schlüter.

Kreta uden regn
For to år siden fik Schlüter et nyt knæ, og han går i dag ikke ufattelig godt.

Til gengæld 'cikler' han gerne. Enten på kondicyklen eller når vejret er godt også solide ture på en times tid til Østerbro og retur.

- Det er en rigtig lang tur, og adskillige gange bliver jeg da også overhalet af - heldigvis lidt yngre - damer. Det er bittert at opleve, siger den gamle dameven med sit velkendte charmesmil.

I dag koncentrerer han sig mest om at læse aviserne fra ende til anden, og bøger om guldalderen er hans store lidenskab.

- 77 år er en brav alder, og med min alder har man størstedelen af livet bag sig. Det er lidt vemodigt, og man ved godt, at om en måned kan det være forbi. Det må man være forberedt på og eksempelvis skrive testamente. Det har jeg gjort for mange år siden.

Er der noget, du bare skal nå at opleve?

- Jeg har rejst over hele verdenen, men jeg vil da gerne opleve Kreta uden regnvejr, torden og lyn. Det prægede ferien, da vi var dernede for et par uger siden. I øvrigt samtidigt med Anker Jørgensen, men vi mødtes nu ikke.