Sasia Stigfeldt Bentzen hoppede lige i fælden, da hun en dag scrollede på Instagram.
En annonce for en smykkevirksomhed fangede hendes opmærksomhed. Den viste et billede af en ældre kvinde, som delte hendes sørgelige historie.
Kvinden var nyligt blevet enke, og havde nu valgt at lukke sit smykkeværksted, og solgte smykkerne til spotpris.
Men bag de rørende billeder og lave priser gemmer sig en hollandsk fuphjemmeside, drevet af ukendte bagmænd, hvor Sasia i stedet for håndlavede danske smykker modtog billige plastikvarer fra Kina.
Og netop den slags svindel er langt fra en enkeltstående sag, hvis man spørg direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
»Det er en tendens, der fylder mere og mere. Mulighederne for at forfine de her hjemmesider, der giver sig ud for at være noget andet, end de er, er blevet enorme med nye AI-værktøjer,« siger Lars Arent og understreger, at hjemmesiderne stræber efter at ligne en dansk webshop, så troværdigheden er høj.
Den nye bølge af fuphjemmesider, med livlige billeder, dansk tekst, en troværdig forside og en ofte personlig fortælling, er noget af det, der lokker en tillidsfuld dansker til.
»Den slags historier om, at en familieejet virksomhed må lukke, og billeder af et lille værksted eller en dansk gågade, får folk til at sænke paraderne. Man tror, det er ægte – og specielt billederne gør det svært at gennemskue. Det misbruger den tillid, vi har i Danmark,« fortæller Lars Arent.
Og den nye teknologi har gjort, at selv de klassiske advarselstegn ikke virker længere, erfarer direktøren:
»Førhen kunne man kigge efter stavefejl og skæve priser som en indikator på, at noget kunne være galt. Det kan man ikke mere. De (bagmændene bag hjemmesiderne, red.) er blevet dygtige.«
Når de falske webshops spores, ender mange af dem i det samme land, nemlig Holland.
Og det er der en grund til, mener Lars Arent:
»I Holland har de et miljø, som er velunderbygget til at etablere den her type virksomheder.«
Han forklarer, at Holland er attraktivt for den type virksomheder, fordi det er nemmere at etablere en virksomhed i landet, og fordi EUs indre marked gør det lettere at markedsføre sig ud i hele Europa.
Bag mange af de her sider ligger en metode, der kaldes dropshipping.
Dropshipping betyder, at webshoppen ikke selv har varerne, når de bestilles af kunden. Så Når du bestiller noget, så køber dem bag webshoppen varen billigt på nettet, ofte fra kinesiske hjemmesider, og får den sendt direkte til dig.
Ifølge Lars Arent stopper svindlen ikke ved billige kopivarer.
»Desværre ser vi også, det bliver mere kriminelt og de kortoplysninger, de får gennem køb på hjemmesiden, kan blive videresolgt og misbrugt. Så fra at tro, man handler hos en dansk familieejet butik, ender man med at aflevere sine betalingsoplysninger til bagmænd i Asien,« advarer han.
Selvom det kan føles umuligt helt at gardere sig mod de nye AI-genererede fuphjemmesider, håber Lars Arent, at mere oplysning kan gøre en forskel.
»Der er ikke nogen, der kan trykke på en knap, og så stopper det. Men jo mere opmærksomhed, der kommer på problemet, jo sværere bliver det for svindlerne at narre forbrugerne,« siger han.