SAS har taget højde for eventuelle Dash 8 erstatningskrav fra rejsebranchen, men ikke taget stilling til, om kravene bliver accepteret

SAS har taget højde for eventuelle krav fra rejsebranchen i forbindelse med problemerne med Dash 8-flyene. Men det betyder ikke, at flyselskabet vil acceptere eventuelle krav, oplyser SAS' pressechef, Jens Langergaard, til Ritzau.

- Vi har sagt, at vores vurdering er, at det her kan have en negativ indflydelse på 10-15 millioner svenske kroner om dagen. Vi kan ikke tage stilling til krav, der ikke er fremsat. Men når vi har et spænd på 10-15 millioner, så kan det helt sikkert være der inde i, siger Jens Langergaard.

Politiken skriver onsdag, at SAS står til blive afkrævet erstatninger i millionklassen af rejseselskaberne.

/ritzau/