Sanne Udsen er aktuel med en bog om takt og tone i vores moderne verden. Den er hårdt tiltrængt, mener hun

Et minut for sent. Jeg trak den med vilje lidt i ørerne, da jeg havde sat vor tids Emma Gad i stævne. Hun hedder Sanne Udsen, og hun valgte - i første omgang - ikke at kommentere, at jeg var lidt sen til vores aftale.

Nå, tænkte jeg, så er hun måske slet ikke så »skrap«, som hun umiddelbart lyder i sin nye bog »Takt og tone i tiden«. Men jeg kom på andre tanker.

Madvaner, naboskab, påklædning, gæster og værter. Takt og tone overfor børn og i bussen. Kysseri på offentlige steder og den morderne familie, er nogle af de punkter, forfatteren sætter fokus på i bogen. Kort fortalt så handler bogen om, hvordan man gebærder sig - hvordan man fremstår udadtil.

Ingen elskov i det fri
Og hvordan opfører man sig så, hvis man opfører sig ordentligt i Sanne Udsens øjne? »Seks små skarpe« til forfatteren kan måske pejle os ind på, om hun virkelig mener de løftede pegefingre, der går igen i bogen, i fuldt alvor.

Hvad synes du om folk, der kysser i det fri? »Det synes jeg bestemt ikke godt om. Et meget kortvarigt kys er okay, og et lidt længere kan accepteres, jo længere ude i det fri man er. Er man på skovtur, er der nok længere imellem, at man møder nogle, det kunne genere.«

Folk, der taler højt i toget, hvad synes du om dem? »Det er helt forfærdeligt, fordi man ikke kan undgå at høre efter.« Hvad synes du om folk, der kommer for sent - eksisterer det akademiske kvarter i dit univers?

»Skal man mødes ude, kommer man præcis. (Så fik jeg den!) Er man inviteret til en privat middag, må man ikke komme til tiden, med mindre man vil se værtsparret rende rundt i undertøj.«

Elskov i det fri, hvordan ser du på det? »Det er helt upassende, fordi der er at indtage »det offentlige rum« og påkalde sig ejendomsretten over noget, der er fælles. Det kan man ikke.«

Hvad synes du om amning for eksempel på caféer og lignede steder? »Ved amning bliver tilskuernes intimitet overskredet, men samtidigt er det også blevet naturligt. Derfor er det mærkeligt at tage anstød af det, og mange tør ikke sige noget.«

Rygning?

»I mange år var det rygerne, der satte dagsordnen, sådan er det trods alt ikke mere. Men jeg synes, der er for få steder i det offentlige rum, hvor man selv kan få lov til at vælge, om man være en del af røgen eller ej.«

Den er god nok
Okay, Sanne Udsen mener, hvad hun skriver. Det er der ingen grund til at være i tvivl om, men hvorfor har hun skrevet bogen?

»Det er vigtigt at forstå, at vi har en forpligtelse over for andre mennesker. Som tommelfingerregel plejer man at sige, at man skal være overfor andre, som man gerne vil have, de er overfor en selv.

Men det er ikke altid nok. Det er ikke alle, som kender alle detaljerne indenfor takt og tone, og derfor kommer man let til at såre eller gøre andre forlegne utilsigtet«.

Forfatteren forklarer, at vi, af ren og skær høflighed, sjældent kommenterer, hvis andre mennesker kommer til at støde os. Men der er dog enkelte steder i »den virkelig verden«, hvor vores lunte er kort, og hvor der bliver set stort på takt og tone.

»I trafikken, der går folk, for et godt ord fysisk amok på hinanden. Vold i trafikken begynder at fylde mere i voldsstatistikkerne, mere end for eksempel værtshusvold«, siger Sanne Udsen, der absolut mener, at der er behov for en bog om takt og tone i dag.

Jeg, mig og undertegnede
»Vi lever i en »jeg-kultur«, og det betyder, at man er sig selv nærmest. Jeg tror, der er brug for rigtigt gode manerer i den forbindelse for at holde sig selv nede. Jeg synes, der er en tendens til, at for mange slipper deres hæmninger fri. Det går ud over andre«.

Sanne Udsen påpeger, at man skal tænke sig om, når man færdes blandt andre mennesker, fordi man ude i »den fælles verden« ofte ikke selv kan vælge, om man vil være tilskuer til andres seancer eller ej.