Meningen med livet er at få børn, siger sangeren Monique. Efter flere års barnløshedsbehandling og en abort i fjerde måned, har hun måttet finde en ny mening med livet

Som 19-årig blev sangeren Monique gravid første gang. Men et barn passede slet ikke ind i livet lige der, så hun valgte at få en abort. Der var jo masser af tid til at få børn.

I dag er hun netop fyldt 50 år og har efterhånden fundet fred med, at hun aldrig får sine egne børn.

»Meningen med livet har for mig altid været at få børn,« siger Monique, der i dag er ambassadør for Landsforeningen for ufrivilligt barnløse, LFUB.

Da hun var 42, begyndte hun og kæresten i barnløshedsbehandling sammen.

»Det er det hårdeste, jeg nogensinde har gjort i hele mit liv.«

Log ind med BT PLUS og kom helt under huden på den ærlige sangerinde. Læs Moniques rørende historie om hendes kamp mod barnløshed og se hvad hun gjorde for igen at finde meningen med livet.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her

Meningen med livet er at få børn, siger sangeren Monique. Efter flere års barnløshedsbehandling og en abort i fjerde måned, har hun måttet finde en ny mening med livet

Som 19-årig blev sangeren Monique gravid første gang. Men et barn passede slet ikke ind i livet lige der, så hun valgte at få en abort. Der var jo masser af tid til at få børn.

I dag er hun netop fyldt 50 år og har efterhånden fundet fred med, at hun aldrig får sine egne børn.

»Meningen med livet har for mig altid været at få børn,« siger Monique, der i dag er ambassadør for Landsforeningen for ufrivilligt barnløse, LFUB.

Da hun var 42, begyndte hun og kæresten i barnløshedsbehandling sammen.

»Det er det hårdeste, jeg nogensinde har gjort i hele mit liv.«

Det har været hårdt for Monique, at abortere i fjerde månede og siden opdage, at hun aldrig vil få egne børn. I dag er hun en glad 50 årig, der har fundet ny mening i livet ved at være noget for andre. Foto: Eric Klitgaard

Vis mere

Stress, frygt og ængstelse

Hver dag gennem flere uger sprøjtede Monique hormoner ind i maveskindet. På fertilitetsklinikken blev hendes æg taget ud, befrugtet med kærestens sæd og dyrket i et laboratorium. Det, der populært kaldes reagensglasbehandling. Udviklede de befrugtede æg, sig som de skulle, blev et eller flere lagt op i hendes livmoder.

»Det allerværste er faktisk den stress, frygt, ængstelse og hele det følelsesregister, man er igennem. Jeg talte ikke rigtigt med nogen om det. Man går hele tiden og håber, man er gravid, at æggene arter sig, som de skal, og så ramte den der enorme skuffelse, hver gang vi ikke var gravide. Det var en meget hård proces,« fortæller hun.

Pressede parforholdet

Flere års barnløshedsbehandlinger med den vekslen mellem håb, frygt og skuffelse, der følger med, slider på parforholdet.

Selv de mest stabile parforhold kan blive rystet af barnløshedsbehandlinger.

Under behandlingerne havde Monique det rigtig skidt. Hormonerne gjorde hende følelsesmæssigt ustabil og grådlabil.

»Der skulle ikke så meget til, før jeg blev irriteret eller ked af det, og hvem er det, det går ud over? Ham, der er i nærheden, og som du holder allermest af,« fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Her er Monique på den røde løber i januar i år til premiere på filmen The Revenant. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Her er Monique på den røde løber i januar i år til premiere på filmen The Revenant. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Samtidig blev sex til ’projekt baby’ frem for en fræk fornøjelse:

»Den seksuelle del af et parforhold bliver meget mekanisk. Sex, der gerne skulle være en nydelse, bliver et projekt – det handler om at få en baby, uanset hvor lækker manden eller sex i øvrigt er. Intimiteten og tætheden forsvinder.«

Flere år før Monique mødte sin nuværende kæreste, blev hun gravid med en anden på helt naturlig vis. Endelig. Men i fjerde måned mistede hun desværre barnet.

Ønskebarnet

»Jeg havde glædet mig så meget, mine forældre glædede sig, alle glædede sig. Det var bare ønskebarnet,« fortæller hun.

Da hun aborterede, stod hun og skulle i gang med en stor teaterforestilling og kunne slet ikke overskue noget.

»Heldigvis var der en scenograf, der sagde, ’du kan gøre et af to: Du kan gå hjem og grave dig ned sammen med din kæreste - og det bliver det kun endnu værre af. Eller du kan komme her hver dag og sidde og græde lige så meget, du vil, men stadig være her. Jeg gjorde det sidste.«

Hun havde brug for hjælp til at komme op af det sorte hul, sorgen var. Og den fandt hun i arbejdet og kollegerne. I at skulle koncentrere sig om noget andet. For tid spiller også en stor rolle i det at komme gennem sorg, fortæller Monique.

At være noget for andre

Siden måtte der fertilitetsbehandlinger til for at komme i nærheden af at få opfyldt drømmen om et barn.

»To måneder før jeg mødte min nuværende kæreste, gik jeg ind på en fertilitetsklinik, for jeg havde bestemt mig for at være mor alene. Jeg ønskede mig inderligt et barn og havde ikke tid til at vente mere.«

Med den nye kæreste kom barnet heller ikke, så de to gik i gang med de opslidende barnløshedsbehandlinger.

I dag taler hun, alt hvad hun kan, om de hårde behandlinger og mange modstridende følelser, der følger med, men sådan har det ikke altid været.

»Jeg har gået meget alene med mine følelser. For hvordan kan du forklare om dine følelser, og om hvordan du har det i din krop, så en anden forstår det,« spørger Monique.

Håbet er, at hun ved at fortælle sin historie kan hjælpe andre til at føle sig mindre alene.

Når meningen med livet, at få børn, ikke opfyldes, hvad gør man så, spørger hun. Hvordan finder man mening i meningsløsheden?

For Monique er det ved at være noget for andre. Derfor er hun i dag bl.a. ambassadør for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, LFUB. Inden for de næste måneder, debuterer hun også med en børne app med sange og historier for de 3-6-årige børn.

»Jeg havde brug for at bidrage med noget, der har med børn at gøre, at være i deres energi. At føle, jeg gør en forskel. For jeg tror på, at når vi gør noget for andre, glemmer vi os selv et kort øjeblik,« siger hun.

Foto: Eric Klitgaard
Foto: Eric Klitgaard
Vis mere