Grønland er i øjeblikket i søgelyset fra alle leder og kanter. 

Og det kan særligt mærkes på interessen for det grønlandske flag Erfalasorput. 

Ifølge TV2 Kosmopol har flere fagfabrikker, som mediet har været i kontakt med, fortalt, at salget af det grønlandske flag er steget massivt. 

»Salget er eksploderet. Vi har fuldstændig udsolgt. Alle vores onlineordre for tiden er på grønlandske flag,« fortæller Peter Østerbye, som er direktør og medejer af Dahls Flagfabrik i København til mediet. 

Han kan yderligere oplyse, at virksomheden for tiden bliver 'kimet ned', hvorfor produktionen nu vil lave ekstra forsyninger.

Og kampen om Grønland skaber stor opmærksomhed verden over, og det giver ekstra arbejde for flagproducenter. For typisk er der ikke stor efterspørgsel på det grønlandske flag. 

Til TV 2 ØST kan Julia Stilling, som er medejer af familievirksomheden Stilling Flag, der ligger i Tølløse, fortælle, at bestillinger af det grønlandske flag nu fylder halvdelen af virksomhedens produktion. 

»Normalt har vi bestilling på et grønlandsk flag en gang i mellem, men slet ikke på daglig basis, som vi gør lige nu,« siger Julia Stilling til TV 2 ØST. 

Ironisk nok er der i øjeblikket ingen bestillinger hos familievirksomheden på det amerikanske flag.