Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Alphabet-aktien


Aktien i det amerikanske teknologikonglomerat, Alphabet, er det seneste år braget op med 105 pct. og er faldet en smule den seneste måned med 1,5 pct.
Alphabet står blandt andet bag Google, ligesom det også står bag verdens mest udbredte styresystem til mobiltelefoner, Android, og emailsystemet Gmail, AI-sprogmodellen Gemini, internetbrowseren Chrome, det sociale medie YouTube, landkortløsningen Google Maps og Waymo. Sidstnævne udvikler teknologi til selvkørende biler.
Men hvor skal aktien hen herfra, og hvordan skal man handle den nu? Kigger man på vurderingerne fra analytikerne i de store børshuse, er der fortsat optimisme at spore blandt de aktieeksperter, som følger aktien indgående.
Der er ifølge data fra finanstjenesten Bloomberg 74 analytikere, der har dækning af Alphabet-aktien.
Af de 74 analytikere har hele 66 en købsanbefaling. Otte analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling.
Læs også: Ny lancering får storbank til at skrue op for forventningerne til ikonisk bilproducent
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Kigger man på analytikernes kursmål, altså det de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, forventer de en stigning på lige over 18 pct.
De vurderer, at Alphabet-aktien kan bevæge sig op mod 434 dollar, hvor kursen nu ligger på 366 dollar.
Øverst på listen over kursmål ligger banken Citizens med købsanbefaling og et kursmål på 515 dollar.
Dernæst følger to analytikere begge med købsanbefalinger og det samme kursmål på 500 dollar. Her er der tale om Mirae Asset Securities og Huatai Research.
I den anden ende af skalaen finder man Itau BBA Securities og China Securities med købsanbefalinger og et kursmål på henholdsvis 340 dollar og 356 dollar.
Artiklen er oprindeligt udgivet på Euroinvestor.
Læs også: Stemmerne indikerer at renten skal op - men dansk bank mener renten vil falde
Læs også: Finanshus forventer solidt regnskab - men det er for tidligt med ny strategi