Ritt Bjerregaard er afklaret med sin kræftsygdom, der har spredt sig, men håber på mange gode år endnu.
Ritt Bjerregaard har prøvet meget i sit 75-årige liv. Men den udfordring, hun står overfor nu, er den største. For den kræftsygdom, hun blev opereret for sidste år, er vendt tilbage og har spredt sig til lungerne.
Hun blev opereret for kræft i endetarmen første gang 10. marts sidste år. Efter den første operation fik hun det værre og værre de næste fire uger og måtte så gennem en ny operation. Det tog så hårdt på hende, at hun fravalgte tilbuddet om efterfølgende at få forebyggende kemoterapi. Men ved den opfølgende scanning, først i september og siden i november, kunne lægerne konstatere ’pletter’ på lungerne, der viste sig at være metastaser.
I januar fik hun at vide, at lungekirurgerne ikke kunne fjerne kræften ved operation, men håber at kunne holde den i ave med kemoterapi.
»Jeg begyndte på kemo i fredags og det er en kemo, hvor jeg ikke taber håret, og indtil videre.... 7-9-13 og bank under bordet og det hele...har jeg ikke haft bivirkninger. Jeg har det rigtig godt. Og det er jo derfor, det er godt, at de laver de her opfølgende scanninger. Jeg mærker ingenting og føler mig ikke syg. Tværtimod. Så kom denne besked så, og det er da ikke sjovt. Men det er nu sådan, det er.«
Hun er afklaret med, at hun dør af sin sygdom.
»Sådan ender det jo. Jeg ved bare, at det kan trækkes ud, og at det kan gå stille og roligt uden smerter. Men det ender med, at jeg dør af det,« siger Ritt Bjerregaard.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artikelpakken om Ritt Bjerregaards tanker om sygdommen, hendes behandling og lægernes vurdering af forløbet. Et PLUS-abonnement koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (helt uden binding).
Ritt Bjerregaard er afklaret med sin kræftsygdom, der har spredt sig, men håber på mange gode år endnu.
Ritt Bjerregaard har prøvet meget i sit 75-årige liv. Men den udfordring, hun står overfor nu, er den største. For den kræftsygdom, hun blev opereret for sidste år, er vendt tilbage og har spredt sig til lungerne.
Derfor kan hun nu kun sætte sin lid til, at kemoterapi kan holde sygdommen i ave længst muligt. Hun er afklaret med, at hun dør af sin sygdom.
»Sådan ender det jo. Jeg ved bare, at det kan trækkes ud, og at det kan gå stille og roligt uden smerter. Men det ender med, at jeg dør af det,« siger Ritt Bjerregaard.
Hun har inviteret indenfor i sit hjem i Kartoffelrækkerne på Østerbro i København. I den lille, lune og hyggelige stue, hvor tulipanerne på sofabordet matcher de røde farver i det ægte tæppe på gulvet. Hendes biografi, der udkom i efteråret, ligger på et lille bord. Ritt Bjerregaard sætter sig i tremmesofaen og byder på et glas af hendes egen æblemost. En af de få flasker, hun stadig har tilbage. Hun ser sund ud. Ser glad ud. Og der er en rolig, afslappet stemning omkring hende. Hun hviler i sig selv.
Opereret to gange
Hun blev opereret for kræft i endetarmen første gang 10. marts sidste år. Efter den første operation fik hun det værre og værre de næste fire uger og måtte så gennem en ny operation. Det tog så hårdt på hende, at hun fravalgte tilbuddet om efterfølgende at få forebyggende kemoterapi. Men ved den opfølgende scanning, først i september og siden i november, kunne lægerne konstatere ’pletter’ på lungerne, der viste sig at være metastaser.
I januar fik hun at vide, at lungekirurgerne ikke kunne fjerne kræften ved operation, men håber at kunne holde den i ave med kemoterapi.
»Jeg begyndte på kemo i fredags og det er en kemo, hvor jeg ikke taber håret, og indtil videre.... 7-9-13 og bank under bordet og det hele...har jeg ikke haft bivirkninger. Jeg har det rigtig godt. Og det er jo derfor, det er godt, at de laver de her opfølgende scanninger. Jeg mærker ingenting og føler mig ikke syg. Tværtimod. Så kom denne besked så, og det er da ikke sjovt. Men det er nu sådan, det er.«
Hvad overbeviste dig om, at kemoen var den rigtige beslutning denne gang?
»Ellers kunne jeg risikere, at det ville brede sig rigtig hurtigt, og så ville det være et kort liv, jeg fik. Så denne gang må jeg sige, at det kan betyde, at jeg får et længere liv. Jeg bliver ikke helbredt. Hvis jeg er uheldig, breder kræften sig videre. Hvis jeg er heldig, så kan kemoen hjælpe mig til at stoppe den. Så jeg var slet ikke i tvivl denne gang.«
Har du haft overvejelser om, hvorvidt det var rigtigt at sige nej sidste gang?
»Ja, men jeg er ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning. Jeg tror ikke, at jeg havde kunnet klare det. Jeg var så langt nede efter den anden operation, at jeg ikke var sikker på, at jeg ville overleve. Lægerne sagde, at det var noget sludder, men det var min egen fornemmelse.
Hvor vigtigt er det for dig, at du ikke taber håret?
»Det oplever jeg som noget godt. Jeg tror, at jeg hele tiden ville opleve mig som patient, hvis jeg ikke havde mit hår. Jeg synes, at unge kvinder, der taber håret pga. kemo, kan være ganske flotte. Men jeg tror ikke, at man ser så flot ud, når man er 75.«
Var ikke i tvivl
Men diagnosen fra lægerne har en alvor i sig nu?
»Ja, det kan man roligt sige. Denne her gang sagde de, at jeg kunne lade være med at gøre noget og så krydse fingre for, at det tager lang tid, før det breder sig. ’Men vi tror, at vi kan hjælpe dig med, at det ikke breder sig, og at de ikke vokser’. Derfor havde jeg ikke nogen tvivl.
Det forløb, Ritt Bjerregaard skal igennem, begynder med tre gange tre ugers behandling. Derefter laver de en ny scanning, hvor man vurderer, om metastaserne er skrumpet lidt. Hvis de er det, så fortsætter behandlingen i endnu en periode på tre gange tre uger, og så holder man pause. I den pause begynder metastaserne ofte at vokse igen, og så skal man til ny behandling.
»Hvis metastaserne ikke skrumper, kan det være, at de siger, at de ikke kan stille noget op, og så må vi bare håbe på, at de ikke spreder sig.«
Og hvad gør du så?
»Så må jeg bare vente. Den her kræftform er sjældent smertefuld, og det er det gode ved den.«
Forventede du ikke, at du var helbredt?
»Nej, jeg fik jo at vide, at der var tyve procent risiko for, at det bredte sig. Men det var da et chok at få beskeden, for der var jo ikke noget forvarsel. Jeg havde det jo godt igen. Jeg fylder snart 75 og ved godt, at jeg ikke lever evigt. Men døden rykkede lidt nærmere med den besked. Det skal man lige tygge lidt på og kramme sin mand lidt mere og tænke lidt over.«
Er du afklaret i dag?
»Ja altså, jeg tror ikke, at jeg kan gøre noget. Jeg kan spise de piller, bære mig fornuftigt ad og krydse fingrene. Andet kan jeg ikke gøre. Det er ikke så rart.«
Tæt på guldbryllup
Men er du ikke nødt til at håbe og tro på, at det går godt?
»Jeg tror, at man først og fremmest skal tro på, at man har det rart, mens man er her. At man kan have det sjovt og passe sine venner, familie og mand. At jeg kan fejre min 75 års fødselsdag, og vi kan fejre vort guldbryllup. Det er det vigtigste. Jeg kan jo også cykle hen ad gaden og blive kørt ned i morgen.«
Men det må være frustrerende, at du ikke selv kan gøre noget for at få kræften væk?
»Ja, og jeg kan heller ikke forstå, hvorfor jeg har fået den. Men lægerne siger jo, at jeg har alderen. At når man kommer i begyndelsen af 70erne, så begynder de forskellige skrøbeligheder at komme. Så er kroppen brugt gennem et langt liv, og så begynder sygdomme at få plads. Jeg har levet et fornuftigt liv, men har også været udsat for en trafikulykke og haft to fostre uden på livmoderen. Men jeg må også sige, at når man får kræft i min alder, så er det ikke noget, man skal tage lige så tungt, som hvis man var en ung kvinde med mindre børn. Det synes jeg ikke.«
Et fantastisk liv
Tænker du anderledes på døden i dag?
»Den er rykket nærmere. Den er blevet en realitet, men man kan ikke rigtigt forberede sig på det. Jeg tror, man skal leve så almindeligt et liv som muligt, og der krydser jeg fingre for, at bivirkningerne ikke bliver for slemme. Hvis man ikke kan noget, så er det sværere at holde humøret oppe.«
Er der noget, du vil gøre anderledes fremover?
»Nej, jeg synes, jeg har haft et fantastisk liv og nået alt muligt. Jeg vil meget gerne have skrevet videre på mine erindringer. Jeg er i fuld gang med bind nummer to, men noget tyder på, at der også gerne skulle komme et bind nummer tre. Det håber jeg, at jeg når. Jeg har skrevet halvdelen. Denne gang vil jeg gerne skildre Socialdemokratiets historie og udvikling. Men jeg ved jo ikke, hvordan mit forår bliver, om jeg pludselig bliver helvedes dårlig af den kemo. Så jeg må skrive, som jeg nu kan.«
Er du et troende menneske, eller hvad tror du på, der sker, når vi dør?
»Jeg er meldt ud af folkekirken. Jeg har engang skrevet en artikel i Kristeligt Dagblad om, at jeg betragter Jesus på linje med hønisser og andre nisser. Jeg tror, at når man dør, så er man væk, og så skulle man gerne have sat sig de spor i livet, som man har ønsket. For mig vil det være politiske spor, for jeg har ingen børn. Jeg har da fået sat politiske spor, der betyder, at kvinder spiller en anden rolle i samfundet i dag. Jeg har været dybt engageret i politik i 40 år, og jeg elsker at komme rundt i landet og holde foredrag. Jeg håber på, at jeg vil kunne overholde alle de aftaler, jeg allerede har i kalenderen, for det giver så meget glæde. Det er dem, der har været med til at få mig i så god form.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
SÅDAN BOOSTER RITT BJERREGAARD SIT IMMUNFORSVAR
Ritt Bjerregaard føler, at hun har passet rimelig godt på sig selv gennem et langt liv. Men efter kræftoperationen sidste sommer har hun passet ekstra godt på sig selv.
»Jeg har været flink til at passe min pilates, jeg cykler, går ture, spiser fornuftig mad og passer mine sengetider. Nogle gange svømmer jeg også. Jeg er gået meget op i at undersøge, hvordan mad og motion kan være med til at bygge kroppen op. Jeg har passet på mig selv og er faktisk i ret god form til at klare kemoen nu, siger Ritt Bjerregaard.«
Hun har faktisk taget næsten et kilo ekstra på ved at spise en ekstra portion mad og smøre lidt ekstra smør på rundstykket om morgenen. For det er godt at have lidt at tære på, nu hvor kemobehandlingen er indledt.
Afstressning
»Men jeg skal vænne mig til, at jeg ikke vil have så mange kræfter fremover. Jeg skal være bedre til at prioritere og sige fra. Det er ikke nemt, når man er mig. Men jeg har lært, at når jeg begynder at snappe ad folk og hidser mig op, så er der tid til at tage den med ro. Så tager jeg gerne en uge i sommerhuset eller sørger for at slappe af herhjemme.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
OVERLÆGE: »DET ER ALVORLIGT«
Generelt er der efterhånden en god prognose for at helbrede tarmkræft. Hvis den bare opdages i tide, så den kan opereres væk. Men hvis først kræften har spredt sig, er prognosen mere mørk, siger overlæge Jens Oluf Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.
»Der er omkring 20 pct., som lever fem år eller længere, når kræften først har spredt sig til lungerne. Den har nok været der siden den første operation, men er bare først blevet opdaget nu. Problemet er, at man ikke kan fjerne metastaser ved operation, hvis der er flere svulster. Men der er bestemt behandlingsmuligheder alligevel,« siger Jens Oluf Pedersen.
Han peger på, at der findes flere former for kemoterapi, og de kan kombineres på flere forskellige måder, så kræften kan holdes i ave. Men det er vigtigt, at kroppen er stærk nok til at klare behandlingen.
Den rigtige beslutning
»Det lyder som den helt rigtige beslutning, Ritt Bjerregaard tog i sommer, da hun fravalgte kemoterapi, fordi hun var for svag. Men nu er hun i en anden situation, hvor hun er i god form igen. Det er vigtigt at leve så fornuftigt som muligt og styrke sit immunforsvar. Hvis der skulle komme bivirkninger på et tidspunkt, vil man også kunne behandle dem. Det, lægerne vil vurdere, er, om der er en reel gevinst ved behandlingen. Hvis kemoterapien ikke længere har en effekt, og bivirkningerne eventuelt bliver for store, vil man overveje at opgive behandlingen. Men ikke før det.«
