Vær forsigtig med boliglån med loft over renten eller de helt nye rentedyk-lån.De lokker med »lavere rente« eller »garantier«. Men intet kommer gratis. For det første betaler du ekstra hver måned for at få forsikringen mod rentestigninger.Samtidig kan flere af lånene indfries helt op til kurs 105, hvor du normalt indfrier til højst kurs 100 – a pari.

Så risikerer du, at det bliver dyrere at betale din gæld tilbage, når du skal sælge huset – du skylder pludselig væsentligt mere, end du har lånt. En farlig cocktail, hvis huspriserne falder.-Med de her lån kan du blive fanget i en renteelevator, hvor huslejen kører op, mens husprisen er på vej ned,« siger Poul Stubkjær, statsautoriseret ejendomsmægler og finansieringsrådgiver i rådgivningsfirmaet RealRåd.Det er sket for en lang række boligejere med renteloftslån. Et Flexgaranti-lån fra Danske Bank optaget i januar 2005 betaler låntagerne f.eks. næsten ni pct. mere for at komme ud af, end et fastforrentet lån i samme periode.

Udvidelsen af huset med et ekstra værelse kan blive en dyr fornøjelse. Prisen for det ekstra rum er ofte højere end kvadratmeter-prisen i området. Med faldende priser vil det være et stigende problem.- Selv i Gentofte kan det nu som hovedregel ikke betale sig at bygge et nyt soveværelse eller en ny kælder, siger direktør Finn Gilling, der står bag boligvurderingen.dk.Vær særlig opmærksom ved store udbygninger og husk, at det som regel aldrig kan betale sig at bygge et nyt soveværelse på, eller en ny kælder. [/NOTE]

SE SYV SMÅ BOLIGSYNDER