»Hvem helvede har ansvaret for indholdet på Sundhed.dk?«

Sådan skrev journalist Therese Moreau på Twitter, hvor hun rettede en skarp kritik af henvisningen til Abortlinjens rådgivningstjeneste på den offentlige sundhedsplatform Sundhed.dk.

Efterfølgende har Sundhed.dk fjernet henvisningen til Abortlinjen, der hører under organisationen 'Retten til liv', der er imod abort.

»Det er simpelthen for galt, at Sundhed.dk har henvist sårbare kvinder til Abortlinjen,« siger national chef hos Sex & Samfund Lene Stavngaard.

Men hvordan kan man egentligt give uvildig rådgivning omkring abort, og hvorfor har Sundhed.dk valgt at fjerne henvisningen til Abortlinjen?

Debatten om abortrådgivning finder sted i Facebook Live. Du kan komme med kommentarer eller stille spørgsmål til Lene Stavngaard på B.T.s Facebook.