Den kendte radiolæge Carsten Vagn-Hansen har gjort mange familier, enlige og pensionister hundeangste for at tilberede mad i mikrobølgeovn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Man risikerer at få kræft og skader på nervesystemet, hormonbalancen og hukommelsen af at bruge det ellers meget populære apparat, hævder lægen i sit populære radio-program »Spørg om sundhed«.

Mange af de pensionister, som får leveret mad fra f.eks. kommunen til opvarmning i en mikrobølgeovn, sidder nu i angst og bæven og spiser kold eller halvoptøet mad. Mange har allerede smidt ovnen i containeren.

Ernæringsrådet, Fødevaredirektoratet og Forbrugerinformation bestormes af opskræmte forbrugere, som vil vide mere om kræftfaren, og som ikke aner deres levende råd. Flere førende ernæringsforskere går derfor nu til angreb på den populære radiolæge, der beskyldes for at være useriøs:

»Carsten Vagn-Hansen opfører sig dybt uansvarligt over for de mange ældre rundt om i Danmark, som modtager mad f.eks. fra kommunen til at varme op i en mikrobølgeovn.

Det er ikke rimeligt, at de nu skal skræmmes til at spise kold mad, måske med fare for i stedet at få en maveforgiftning. Det er rent vrøvl og fuldstændig udokumenteret, at mikrobølgeovne skulle kunne give kræft,« siger en vred professor Arne Astrup fra Ernæringsrådet.

I en kommende udgave af »Ugeskrift for læger« skyder professor Arne Astrup - i en artikel, han har skrevet sammen med Lars Ovesen, læge og chef i Fødevaredirektoratet - med skarpt mod radiodoktor Carsten Vagn-Hansen. Det sker under den barske overskrift: »Når radiobølger er mere skadelige end mikrobølger«.

»Vi synes, det er et problem, at man misbruger adgangen til en stor offentligt finansieret radiokanal til at udbrede den slags helt udokumenterede påstande, som skaber en masse unødvendig angst hos forbrugerne.

I vores indlæg i ugeskriftet vil vi kraftig efterlyse hans dokumentation. Vi - Lars Ovesen og jeg - er ikke bekendt med videnskabelige undersøgelser, der kan give anledning til nogen form for bekymring.

Tværtimod kender vi til undersøgelser, der tyder på, at tilberedning af grøntsager i en mikrobølgeovn er mere skånsom end tradítionel varmebehandling. Flere vigtige vitaminer bevares efter behandlingen i mikrobølgeovnen. Desuden ser man ikke stege-cacinogener (kræftfremkaldende stoffer, red.) ved den type tilberedning,« siger ernæringsprofessor Arne Astrup.

Har du skræmt dine mange tusinde lyttere helt unødigt med ikke-dokumenteret forskning? »Jeg er godt klar over, at jeg har opskræmt mange mennesker. Men jeg fastholder, at der er meget, som peger imod, at mikrobølgeovnen udgør en direkte helbredsfare,« siger Carsten Vagn-Hansen, der også personligt har oplevet et sandt stormvejr af henvendelser fra sine lyttere, læger, eksperter osv.

»Der findes i dag ingen seriøse og ansvarlige forskere, der kan benægte, at mikrobølgestråling kan have en skadelig biologisk virkning, som udgør en helbredsmæssig risiko for mennesker, når de udsættes for store doser og i længere tid.

Allerede i 70erne blev der sået mistanke om sikkerheden af mikrobølget mad. Undersøgelser af mikrobølget broccoli og gulerod viste, at næringsstoffernes molekylære struktur blev deformeret, med skader på cellevæggene, hvorimod strukturerne blev bevaret intakt, når grøntsagerne blev kogt almindeligt i en gryde. Amerikansk forskning har vist, at opvarmning af mad i mikrobølgeovne ikke dræber de frygtede salmonella-bakterier ved genopvarmning. Og sådan kunne jeg blive ved,« siger radiolægen.

Højt anskrevne kolleger mener stadig det er useriøst, udokumenteret vrøvl. »Dem om det. Men jeg kan fortælle, at jeg nu sammen med andre interesserede i emnet arbejder på at få stablet en høring på benene i nær fremtid, hvor vi vil fremlægge den nye forskning på området.

Problemet er, at der i denne sag står meget store økonomiske interesser på spil. Forskere, som kommer frem med triste resultater på det her område, risikerer let at miste deres fondsstøtte, de bliver fyret osv. Fra industriens side har man travlt med at så tvivl om resultaterne.«

Men er det rimeligt, at ældre nu skal sidde og spise halvoptøet, slatten mad bare på grund af en stærk formodning? »Det er da også kedeligt, at det er endt med det. Men så må man hver især veje de forskellige risici op mod hinanden. Vil jeg hellere have kold mad og måske en maveforgiftning, eller vil jeg risikere i det lange løb at få grå stær eller kræft? Jeg synes, folk skal have al tilgængelig viden. Ingen mistanke må skjules. Men så må hvert enkelt vælge, hvad de vil gøre«.