Ugens gæstevært i Q&CO er tidligere folketingsmedlem og nuværende politisk kommentator på Ekstra Bladet Joachim B. Olsen.

Du kan høre hele podcasten her eller i din podcastapp

Inger Støjberg vil fremsætte et lovforslag, der vil gøre det muligt at transmittere rigsretssagen mod hende i fjernsynet. Vi spørger Dagbladet Informations Anton Geist, Dommerforeningens Mikael Sjöberg og Støjberg selv, om det er en god idé.

Mette Frederiksen tonede i weekenden frem midt i børnenes MGP som den store heltinde, der reddede afviklingen af showet. Det faldt erhvervskvinden Stine Bosse for brystet. Hun mener ikke, at statsministeren havde noget at gøre i et børneprogram. Vi spørger DRs kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen, om Bosse har ret.

Til sidst får vi besøg af Radio Louds digitale redaktør, Rasmus Mark Pedersen, til en diskussion om kanalens podcastdowload, brugeranmeldelser og kampen med den fiktive radiostation R8dio.