»Rusland vinder på slagmarken. Hver dag udvider Rusland de befriede områder.«

Sådan lød den selvsikre melding fra Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, i slutningen af oktober.

Men virkeligheden på slagmarken ser efterhånden ganske anderledes ud.

Ruslands fremrykning er nemlig næsten gået i stå, mens ukrainske styrker flere steder vinder land tilbage.

Det skriver Berlingske på baggrund af en række uafhængige militæranalyser.

Ifølge den finske analysegruppe Black Bird Group vandt Rusland netto 21 kvadratkilometer ukrainsk territorium i oktober.

Måneden før mistede russerne ifølge gruppens opgørelse 191 kvadratkilometer.

En udvikling, som får den franske militæranalytiker Clement Molin til at komme med en klar opfordring på X:

»Hver gang nogen siger, at Rusland med sikkerhed kommer til at vinde krigen, så vis dem det her kort.«

Ukraine har blandt andet gennemført operationen 'Vivaldi', hvor landets styrker har generobret områder omkring byen Lyman i i Donetsk-regionen.

Samtidig har de russiske tab været enorme.

NATO og Ukraine, at over 100.000 russiske soldater blev dræbt eller såret i september og oktober alene. Tallene er dog usikre og anfægtes af andre analytikere.

Ikke desto mindre forsætter Rusland sine angreb mod ukrainske byer og landets energiforsyning, og kontrollerer store dele af det besatte territorium.

Tirsdag 10. november ventes Ukraine, Rusland og USA at mødes til nye fredsforhandlinger i Abu Dhabi.