I 2018 er pushere både proaktive og kreative, når det kommer til at få nye kunder i folden.

I deres evige jagt på at udvide kundekredsen er de begyndt at troppe op direkte på ungdomsuddannelserne, hvor de efterlader professionelt maskinfremstillede kvalitetsvisitkort.

Så ved de unge lige nøjagtigt, hvordan de hurtigt og nemt kommer i kontakt med dem, når de skal forsynes til weekenden.

Visitkortene – eller klistermærker, som pusherne sætter på stole, borde og vægge – er ofte udsmykket med billeder af hampblade og en kæk ordlyd som: 'De ringer – vi bringer' eller 'Gode produkter – gode priser'.

Det er f.eks. visitkort som dette, narkohandlerne efterlader på skolerne. Foto: Torben Vangsted
Det er f.eks. visitkort som dette, narkohandlerne efterlader på skolerne. Foto: Torben Vangsted
Vis mere

Ifølge Torben Vangsted, der er misbrugskonsulent i Odense Kommune, hvor han laver forebyggende arbejde i samarbejde med ungdomsuddannelserne, er pusherne anno 2018 blevet mere direkte. Især når det gælder markedsføring af deres produkter.

»Vi ser ofte, at der om morgenen ude på ungdomsuddannelserne ligger en masse visitkort eller klistermærker, hvor der står 'Har du brug for hash eller Emma (MDMA, red.), så ring på det her nummer'. Folk, der handler med stoffer, er mere direkte i dag end tidligere, og de henvender sig bare på en anden måde direkte til de unge ude på skolerne,« siger Torben Vangsted.

Han taler årligt om rusmidler med 4.000-5.000 unge i og omkring Odense, og som han ser det, er det i særdeleshed tilgængeligheden af stoffer, der har ændret sig mest, siden han begyndte at arbejde med området for små 20 år siden.

»Man skal ikke længere lede efter stoffer. Stoffer er noget, du bliver tilbudt. Når jeg er ude i ungdomsuddannelserne eller i folkeskolerne og spørger, hvor mange der er blevet tilbudt stoffer – ikke hvem der har prøvet eller tager dem hvem der er blevet tilbudt det – så er det altid et sted mellem 80 og 100 pct., der rækker hånden i vejret,« siger Torben Vangsted.

B.T. har været i kontakt med en række ungdomsuddannelser for at høre, om de kender til problematikken med pushere, der efterlader visitkort, klistermærker eller flyers på skolens område.

Ingen af dem har over for B.T. tilkendegivet, at de kender til problemerne eller er bekendt med lignende episoder fra deres skoler.

At problemerne er en realitet – også på ungdomsuddannelser uden for Odense – kan Kim Gilberg snakke med om.

Han er rusmiddelrådgiver i Københavns Kommune og arbejder i U-turn, som blandt andet yder anonym rådgivning til unge, der har problemer med stoffer.

Sådan kan et pusher-visitkort også se ud. Foto: Torben Vangsted
Sådan kan et pusher-visitkort også se ud. Foto: Torben Vangsted
Vis mere

»Det er et billede, jeg kan genkende. Vi hører fra elever, at de på nogle skoler finder visitkort, klistermærker eller flyers med gode tilbud liggende på bordene,« siger Kim Gilberg og fortsætter:

»Det er typisk i de åbne indsatser i skolerne, hvor vi har en fælles dialog i klasserne, at eleverne fortæller os om det,« siger han og understreger, at det har en enorm påvirkning på mange elever, når handelen med stoffer bliver så åbenlys og lettilgængelig.

I en mail til B.T. skriver Aarhus Kommune, at de har indrettet deres indsats i forhold til unge og stoffer på en anden måde end Odense og København og derfor ikke møder de unge direkte ude på skolerne.

»Det betyder, at vi ikke kan sige noget specifikt om 'salgsmetoderne' derude, men generelt er det oplevelsen, at der er en øget tilgængelighed til stoffer,« skriver de i mailen.

Skolerne tager hånd om problemet

De københavnske skoler, som er berørt af problemer med pushere, der opsøger de unge med gode tilbud på skolens område, er ifølge Kim Gilberg både hurtige og dygtige til at agere, når de bliver bekendt med problemerne.

»Vi kan se, at der er sket en ændring fra skolernes side, og at de i højere grad end tidligere tager fat i problemer og udfordringer, der vedrører unges brug af stoffer,« siger Kim Gilberg, som mener, at skolerne generelt fortjener stor ros for deres indsats mod illegale stoffer.

Små tomme poser med rester af kokain bliver til tider fundet på skolerne. Dog er det mest udstyr til hashrygning, som bakker til at mikse en joint på eller plastikrør til at gemme jointen i, der bliver fundet. Arkivfoto
Små tomme poser med rester af kokain bliver til tider fundet på skolerne. Dog er det mest udstyr til hashrygning, som bakker til at mikse en joint på eller plastikrør til at gemme jointen i, der bliver fundet. Arkivfoto Foto: Wikimedia Commons
Vis mere

Og den gode indsats er der brug for, understreger både Torben Vangsted og Kim Gilberg. Begge kender de til eksempler fra henholdsvis odenseanske og københavnske skoler, hvor pusherne har haft held med at aflevere andet end visitkort og flyers.

»Vi hører, at de på skolerne ind imellem finder miksebakker, jointrør og små poser, der indikerer, at der sker ting på nogle af skolerne,« siger Kim Gilberg.