I 25 år var Preben Hviid- Hansen alkoholiker. Mange gange er han gået på arbejde med en funktionspromille på to. Først den dag han under et tilbagefald drak barbersprit, gjorde han op med trangen

Her kan du læse om Preben Hviid-Hansen og hans kamp mod et alkoholmisbrug. Læs om hans største nedtur og hans hårde kamp tilbage til livet.

Opret abonnement på PLUS og læs flere gribende fortællinger. Du kan også få tusindvis af guider om sundhed, privatøkonomi og træning. Husk 1. måned er gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


I 25 år var Preben Hviid- Hansen alkoholiker. Mange gange er han gået på arbejde med en funktionspromille på to. Først den dag han under et tilbagefald drak barbersprit, gjorde han op med trangen.

Han kigger ned fra tiende sal. Dernede ligger Det Indiske Ocean. I tre dage har Preben Hviid-Hansen været spærret inde på et srilankansk hotelværelse. Efter at han første aften tømte barskabet hele tre gange, har hotelpersonalet spærret ham inde på værelset, så han ikke kan få fat i mere at drikke. Han er desperat efter sprit. Som en sidste mulighed har han drukket en flaske Boss barbersprit. Smagen sidder stadig i munden.
Pludselig slår det ham, at han har to muligheder: Enten holder han én gang for alle op med at drikke. Eller også holder han én gang for alle op med at leve.
Han kan jo bare åbne vinduet – og hoppe. Datoen er den 29. oktober 1990.
Siden har Preben Hviid-Hansen ikke rørt alkohol.

Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Vis mere

»Livet er meget lettere som ædru. Du skal ikke skjule flaskerne. Du skal ikke sikre dig, at du hele tiden har alkohol inden for rækkevidde. Der er meget planlægning forbundet med at være aktiv alkoholiker. Folk, der siger, at det her ikke er en sygdom, forstår det slet ikke. Det er ikke, fordi du har lyst til at drikke. Det er en trang. Man er næsten villig til at begå mord for alkohol,« siger han.
Den 70-årige Preben står ved, at han i mange år havde et alkoholproblem. Så slemt var det, at han engang begik indbrud hos sin nabo for at finde flasker.
I mange år begyndte Prebens morgener altid med to øl og tre små Underberg fra tanken. Så var han i gang. Da misbruget var værst, drak han tre halve flasker snaps – om dagen.

Stud. alkohol


»Jeg blev alkoholiker den 1. september 1964,« siger han.
Den dag begyndte Preben Hviid-Hansen at læse medicin på Aarhus Universitet – mest fordi ’alle andre gik den vej’. Indtil den dag havde Preben, der kom fra et pænt borgerligt hjem i Midtjylland, aldrig interesseret sig synderligt for alkohol.
»Det gik egentligt meget godt. Men den dag, jeg blev indskrevet, begyndte jeg at drikke. Den dag brød min sygdom brød ud, og jeg drak nonstop i 25 år.«
Alkoholen var en del af det sociale sammenhold i det århusianske studenterliv.
»Vi spillede kort eller billard, og så drak vi. De andre drak også. Forskellen var bare, at jeg var alkoholiker.«
I sommerferien 1966 havde Preben klaret sig flot gennem de to første år på medicinstudiet, da han blev kaldt til samtale hos Pastor Krogager i Tjæreborg. Pastoren kunne godt bruge den unge Preben som guide på et par busrejser. Allerede tre dage senere var Preben Hviid-Hansen ombord på den første bus til den italienske riviera.
»Jeg kørte mange ture den sommer, og havde slet ikke lyst til at vende tilbage til obduktioner og dissektioner.«

Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Vis mere
Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Vis mere

Udlængsel og indespærring


Til sin mors store fortrydelse opgav han lægestudiet. Senere begyndte han at læse økonomi – klarede sig godt – men hvert forår trak det i ham for at komme ud i verden.
Så da Preben Hviid-Hansen blev anbefalet som flyrejseleder, blev han guide på Tenerife. Jobbet satte turbo på drikkeriet, som rejseleder kunne han sagtens drikke 30-40 genstande om dagen, uden at nogen anede uråd. Sådan gik adskillige år.
Først i 1973 var han klar til at vende hjem. Han havde mødt en pige, og var blevet forlovet.
»Men det gik slet ikke. Jeg kunne ikke trives i en lejlighed i Rødovre,« husker han.
I stedet blev han indkaldt til militærtjeneste på Flyvestation Aalborg, hvor han sad på det meget lidt travle velfærdskontor.
Ligesom på ferie-destinationerne var der her rig lejlighed til at få alkohol i arbejdstiden.
»Dagene begyndte og endte med, at min overordnede sagde, at jeg ’skulle gå til barberen’. Det betød, at man gik ind bag et forhæng, hvor der stod to glas snaps.«
Efter militærtjenesten fik han job som leder af et rejsebureau i Aarhus.
»Jeg var der i fem år, og alkoholismen florerede. Men jeg kunne skjule det, fordi jeg drak mindst til højtiderne,« forklarer Preben.
Når han f.eks. var til pinsefrokost hjemme hos sin familie i Vejle, drak han kun et par genstande, mens den fik fuld gas i hverdagene, når der ikke var nogen i nærheden til at opdage noget.

»Jeg arbejdede overfor en bar, hvor jeg gik ind og tog en øl og en gammeldansk. Det var der aldrig nogen, der sagde noget til. Desuden havde jeg en ven, der tit tog over grænsen, og han have altid sprut med hjem til mig.«
Preben, der boede alene i en lejlighed i Aarhus, havde altid venner og fester lige om hjørnet.
»Jeg havde en funktionspromille på omkring to. Men jeg kørte altid bil, og fungerede på arbejde,« husker han.

Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Vis mere

Det svære familieliv


I 1977 blev Preben gift med Lene og fik kort efter datteren Pia. Lene var også i rejsebranchen og havde – ligesom Preben – altid travlt.
Det var svært at få familie, karriere og et heftigt alkoholindtag til at passe sammen.
»Jeg startede hver dag med at køre op på tanken og købe to øl og tre Underberg. På vej hjem om eftermiddagen skulle jeg også have et par øl. Hver dag stoppede jeg ved det samme træ og drak mine øl, inden jeg kørte hjem. Når Lene spurgte, om jeg havde drukket, svarede jeg altid, at jeg bare lige havde fået en øl.«
»En dag da jeg i min brandert kørte ned ad vores vej, cyklede en lille pige på en trehjulet cykel ud foran min bil. Mirakuløst nåede jeg at bremse, lige inden jeg ramte hende. Det var Pia. Jeg åbnede vinduet og forklarede, at hun ALDRIG måtte køre ud foran en bil. Sjovt nok var det ikke mig selv, jeg bebrejdede,« funderer han.
Preben forsøgte at skjule sit misbrug, men det gik ud over lille Pia.
»Hun anede jo aldrig, hvor hun havde sin far. Da hun blev større, kunne hun ikke lide at have venner med hjem, fordi hun aldrig vidste, om jeg var fuld. Jeg var ikke typen, der blev voldelig. Jeg faldt bare i søvn, når jeg havde drukket nok.«
En dag havde Lene fået nok. Preben vågnede op til en seddel om, at hun var rejst med Pia og hunden.
»Jeg var faktisk lettet over, at jeg nu kunne drikke i fred, og var mest ked af, at hun havde taget hunden med. Det var sådan en dejlig schæfer.«

Tre halve


Alligevel gik det med Prebens egne ord ’helt galt’, efter Lene rejste. Han havde fået et hjemmekontor, og det daglige kvantum var nu oppe på tre halve flasker snaps, som blev skyllet ned med øl.
»Jeg passede mit job som annoncesælger på et forlag, men havde svært ved at huske aftaler og møder. Ind imellem faldt jeg i søvn. Livet var et helvede.«
Ind imellem kom Preben på afrusning, men der gik aldrig længe, før snapsen havde tag i ham igen.
Kroppen begyndte at sige fra overfor de mange års misbrug. Preben havde nervebetændelse i benene, og hans levertal var rekordhøje, fortalte lægen, når han udskrev antabus.
»En dag bestilte jeg vin på en restaurant, selv om jeg tog antabus. Jeg blev glohed i ansigtet. og måtte bilde folk ind, at jeg havde taget for meget solarium. Jeg levede på en løgn.«
Det hele kulminerede da Preben fik en fyreseddel, og fik tid til at drikke endnu mere. Indtil en dag hvor Lene kom forbi for at samle sin næsten ødelagte eksmand op og køre ham til afrusning.
»Jeg var mere død end levende. Kunne ikke stå på benene eller sige mit eget navn.«

Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Preben Hviid-Hansen er vokset op i et pænt og kærligt hjem i Vejle. Ingen af hans forældre var misbrugere. Alligevel blev han alkoholiker i en ung alder. Det var liv og glade dage i 70’ernes boomende rejsebranche. Preben var dygtig og charmerende og jobbene hang på træerne. Rejsebranchen var det perfekte gemmested for Prebens misbrug, for ingen lagde mærke til, at den kække rejseleder fik 30-40 genstande om dagen. Privatfoto
Vis mere

Forelsket påny


Selv om Preben i begyndelsen nægtede at skulle i behandling for sin alkoholisme, overgav han sig til sidst. På behandlingshjemmet mødte han Lone, en tidligere aktiv alkoholiker, der var blevet behandler.
»Det var gensidig kærlighed, så stedet accepterede vores forhold.«
Han begyndte at gå til møder i Anonynme Alkoholikere og det blev vejen mod ædrueligheden.
En enkelt gang er det gået galt.
På turen til Sri Lanka.
»Jeg havde været ædru et år, da jeg skulle til kongres. Min kone havde advaret mig om, at jeg ikke var klar endnu. Det gik ellers meget godt i flyveren, hvor jeg kun drak vand. Men på hotellet, mødte jeg en gammel bekendt, som spurgte, om vi ikke skulle have en drink. Tre gange den nat måtte personalet fylde barskabet. Til sidst måtte de spærre mig inde,« husker Preben, som har holdt sig fra flaskerne lige siden.
For to år siden mistede Preben Lone. Hendes død gav ham den perfekte undskyldning for at sætte flasken for munden igen. Men han gjorde det ikke.
»Hvis jeg begynder igen, mister jeg min datter, mine børnebørn og fællesskabet i AA. Men egentlig er jeg ikke bange for et tilbagefald. Jeg er bange for skammen, når jeg vågner og er blevet ædru.«