Pernille Vermund, der står bag partiet Nye Borgerlige, vil arbejde for, at hendes tre sønner skal opleve det samme frie og sjove samfund, som hun selv levede i i sine unge år.
I MIT FOTOALBUM fortæller Pernille Vermund blandt andet om hvordan hun igennem sit liv har frygtet en dødelig og arvelig sygdom, hvordan hun i en tidlig alder gik op i skole, øl og make-up, og at hun altid har haft mange kærester.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om Pernille Vermund og hendes opvækst i et frit og sjovt samfund, til det at blive ældre og stifte partiet Nye Borgerlige. I MIT FOTOALBUM bliver alt fortalt i billeder med dertilhørende tekst.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Pernille Vermund, der står bag partiet Nye Borgerlige, vil arbejde for, at hendes tre sønner skal opleve det samme frie og sjove samfund, som hun selv levede i i sine unge år.
1. Min far var fagligt aktiv
Jeg er også en af dem, der var i karbad med far. Begge mine forældre var pursere i SAS, min far, Per, læste jura og fløj ved siden af i sin studietid, og da han var ved at være færdig, mente han, at det med at sidde på et advokatkontor simpelthen var for kedeligt i forhold til at komme ud at se hele verden. Han blev i SAS, og det er faktisk ham, der har forhandlet de gode forhold for de flyvende, som SAS er kendt for. Han stoppede, da han var 52 år, normalt blev man pensioneret som 55 -årig i hans stilling, men han havde mere end to års afspadsering fra sit fagforeningsarbejde. Og med det høje skatteniveau vi har, kunne det bedre betale sig for ham at få udbetalt sit overarbejde i tid end at arbejde tiden ud og få løn for det.
2. Frygtede alvorlig sygdom
Mine forældres hjem har altid været fyldt med bøger. Og de blev helt sikkert læst. Min far er et omvandrende leksikon. Min mor, Birgitte, måtte stoppe som stewardesse, da hun fik den arvelige sygdom huntingtons chorea. Jeg var selv i farezonen for at få det - der var 50 pct. risiko for, at jeg arvede sygdommen. Da jeg var 25 år, blev jeg tjekket. Det var hårdt, for jeg vidste ikke, om jeg gik rundt med en dødsdom over hovedet. Men heldigvis havde hverken min søster eller jeg arvet sygdommen.
3. Er flyttet mere end 25 gange
Noget af det første jeg husker, er, at jeg stod og kiggede ind i en børnehave og var ked af, at jeg ikke også var derinde. De andre børn løb rundt og legede, og jeg stod udenfor med min trehjulede cykel og vores barnepige. Min søster og jeg blev nemlig passet af hende, også om natten, fordi mine forældre fløj. Heldigvis fik jeg lov til at komme i børnehave. Vi boede på Amager i Tårnby og flyttede til Snekkersten, da jeg var ti år. Jeg har flyttet mere end 25 gange i mit liv - Aarhus var længst væk - men siden jeg fik børn, har jeg boet samme sted, og der skal meget til at flytte mig herfra. Billedet er fra dengang, mine forældre var udstationeret i Thailand - barnepigen til venstre.
4. Tid til både skole og øl
Der var højt humør og vin i glasset, da jeg blev konfirmeret. Jeg fik penge, og købte et stereoanlæg, dengang var det slut med at købe lp-plader. Jeg begyndte tidligt med kærester, den første havde jeg i fjerde klasse, og vi gentog succesen og blev kærester igen i syvende. Jeg kunne li’ at gå i skole og var flittig, selvom jeg også gik meget op i øl og makeup, fra jeg var de 14-15 år.
5. Borgerlig blandt de røde
Jeg var glad for at gå i skole, jeg klarede mig fint, begyndte på NGG og kom på Helsingør Gymnasium i 2. og 3. g. Dengang røg man jo, men jeg måtte stoppe. Det lyder så flot, at man tager sådan et stort valg, når man er så ung, men det ville tage livet af mig, for jeg fik konstateret astma. Jeg gik på verdens mest røde gymnasium og kom videre på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor langt de fleste også var røde, derfor har jeg altid været i modvind, eftersom mine synspunkter altid har været borgerlige. Hele mit fag, arkitektfaget, er gennemsyret af venstreorienterede, det lader til, at det først er, når arkitekter får egen virksomhed, at nogle af dem forstår, hvordan virkeligheden hænger sammen.
6. Fri opdragelse - med viden
Her sad jeg med åben mund og malede. I gymnasiet tog jeg tre fag på højt niveau og desuden ekstra timer i billedkunst, og det lagde kimen til, at jeg skulle være noget kreativt, selvom jeg altid havde været meget matematisk. Jeg blev meget frit opdraget, men har også fået en stor portion viden. Min far mente, at man skulle debattere på et sagligt grundlag - og altså ikke bare basere sine udtalelser på noget, man havde læst i Hjemmet.
7. Farvel til friheden og tilliden
Når jeg i dag har kastet mig ud i at stifte et nyt parti - Nye Borgerlige - skyldes det ikke mindst mine børns fremtid. Jeg får næsten tårer i øjnene og en klump i halsen, når jeg skal tale om det. Jeg har tre børn, og jeg kan simpelthen ikke bære, at vi bare giver køb på den frihed og den tillid, vi har til hinanden i vores samfund. Det er derfor, at vi i partiet blandt andet går ind for, at vi skal stoppe tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere. Der er ikke nogen, der kommer og takker, når vi en dag har ødelagt vores samfund.
8. Nyttesløs ulandsbistand
Jeg fik et ærgerligt indblik i, hvordan ulandsbistand ikke fungerer, da jeg i 1994 var med Danced i Sydafrika og fik lidt insiderviden. Ulandsbistand har desværre den modsatte virkning af det ønskede, sådan som Angus Dean for nylig har fået en Nobelpris for at dokumentere. Jeg var af sted med dygtige lærere, og de var meget engagerede og troede på det, men samtlige projekter havde indtil da været fiaskoer. Der var ingen evidens for, at pengene var givet godt ud. De blev alligevel ved med at tro, at næste projekt ville være en succes.
9. Træner hver uge
2014: Seks uger før starten gik, meldte jeg mig til en halv ironman, som er ca. 20 km løb, knap to kilometers svømning og 90 km cykling. På det tidspunkt havde jeg aldrig siddet på en racercykel, men det kom jeg efter. Jeg gennemførte på seks timer og fem minutter. Hver uge træner jeg 3-5 timer, fordi jeg kan li’ det. Jeg kører spinning og dyrker bodystep og coretræning. Da jeg var gravid med min yngste søn, Storm, svømmede jeg 5 km tre gange om ugen.
