Allerede for to år siden fik politiet vigtige oplysninger om den koparrede mand, de nu efterlyser i forbindelse med Madeleine McCanns bortførsel.

Havde politiet lyttet mere til vidnerne, havde de måske allerede været på sporet af den koparrede mand, de nu efterlyser i Maddie-sagen.

LÆS OGSÅ: Her er de 48 spørgsmål Kate ikke vil svare på

Det vidne, der har udløst jagten på den arrede mand, er nemlig aldrig blevet afhørt af politiet.

Det fortæller vidnet selv til den britiske avis, The Sun.

Den aften den tre-årige Maddie forsvandt i Portugal, så vidnet den arrede mand luske rundt tæt på ferielejligheden to gange.

Det fortalte hun til britiske betjente, da hun kom tilbage fra Portugal, men de fulgte aldrig op på hendes henvendelse.

Det var først, da Maddies mor ringede til hende næsten to år senere, at der blev lavet en fantomtegning af manden efter hendes beskrivelse.

Det kvindelige vidne er selv mor til to, og på den skæbnesvangre ferie boede hun kun tre døre væk fra McCann-familien. Hun er meget vred over politiets fremgangsmåde. Mandag udtalte hun til The Sun:

- Jeg føler, at vigtig tid er blevet spildt. Hver dag håber jeg, at Madeleine bliver fundet i god behold.

SE BILLEDERNE: Politiets beviser i Maddie-sagen

Efter at Maddies mor henvendte sig til kvinde, er der dukket yderligere to vidner op i sagen, som også har set manden med det arrede ansigt - "Mr Ugly" - i ferieområdet i Praia Da Luz i maj 2007.

Det kvindelige vidne kan ikke forstå, at politiet ikke tidligere har koblet de tre henvedelser.

Da hun selv så manden på ferieområdet, blev hun så opskræmt af hans opførsel, at hun trak væk med sin egen tre-årige datter.

Da hun kom hjem til England, gik hun til det lokale politi i Wiltshire. De gav beskeden videre til politiet i Leicestershire, hvor McCann-familien bor, men vidnet hørte aldrig fra dem.

Til sidst afgav hun forklaring til McCann-familiens egne detektiver.

LÆS OGSÅ: Her er de 48 spørgsmål Kate ikke vil svare på